H.K.H. PRINS JOACHIM & H.K.H PRINSESSE MARIE

D.K.H. Prins Joachim og Prinsesse Marie giftede sig den 24. maj 2008 i Møgeltønder Kirke. Bryllupsfesten blev holdt på Schackenborg Slot. Prins Joachim og Prinsesse Marie har sammen to fælles børn. Prins Joachim har fra sit tidligere ægteskab to børn. 

Prins Joachim er søn af Dronningen og Prinsgemalen. Prinsen indgår i arvefølgen til tronen, og er rigs-forstander når Dronningen og Kronprinsen er ude af landet. Prinsesse Marie er datter af Alain Cavallier og Françoise Grassiot. Faderen Alain Cavallier er forhenværende medindehaver af et reklamebureau og i dag pensioneret. Moderen Françoise Grassiot er indehaver af et hotel.

Børn

Prins Joachim har sammen med H.E. Grevinde Alexandra to sønner H.H. Prins Nikolai og H.H. Prins Felix. Prins Joachim og Prinsesse Marie har sammen sønnen H.H. Prins Henrik og datteren H.H. Prinsesse Athena.

Bopæl

Prins Joachim og Prinsesse Marie har fra sommeren 2014 bopæl på Amalienborg.

Accept af cookies

Ifølge lovgivningen skal der oplyses om brugen af cookies. Kongehuset benytter cookies for at sikre, at hjemmesiden virker korrekt samt i forbindelse med statistik.

Cookies fra hjemmesiden kan altid slettes igen.

Læs mere om cookies