Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond
Administrator: Fondsdirektør Morten Roland Hansen
Fondssekretær: Bodil S. Jensen
Fonden yder støtte til:
1) Humanitære og sociale formål
2) Kulturelle formål
3) Videnskabelige formål, herunder videnskabelige ekspeditioner, især til fremmede verdensdele samt Grønland og Færøerne
4) Idrætslige formål, herunder også sådanne, der har særlige sociale aspekter
5) Uddannelse, herunder håndværksmæssig, teknisk, akademisk og erhvervsmæssig uddannelse
6) Andre almennyttige eller almenvelgørende formål
Fonden kan søges, men uddeling kan finde sted uden ansøgning.
Ansøgning:
Ansøgningen bør affattes på dansk og indeholde en kortfattet redegørelse for projektet samt et budget med angivelse af alle forventede eller allerede kendte indtægter og udgifter.
Tidspunktet for projektet skal anføres, da fonden ikke støtter projekter, der er påbegyndt eller afsluttet, når ansøgningen forelægges bestyrelsen. – Næste bestyrelsesmøde er endnu ikke planlagt.
Det bør fremgå af ansøgningen, om ansøgeren tidligere har søgt Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond om økonomisk støtte til dette eller andre formål. Endvidere bør det fremgå af ansøgningen, om ansøgeren søger støtte hos andre fonde til samme formål, og i hvilket omfang svar på sådanne ansøgninger foreligger.
Ansøgning med eventuelle bilag indsendes som almindelig post til fondens sekretariat. Indsendelse af ansøgning kan ikke ske pr. e-mail.
Hvis ansøgningen indeholder bilag, der ønskes tilbagesendt, bør der gøres udtrykkeligt opmærksom herpå, ligesom frankeret returkuvert/emballage hertil skal medsendes.
Alle kontaktoplysninger, inkl. e-mail adresse, skal fremgå af ansøgningen.
Tilsagn:
Tilsagn om støtte meddeles pr. brev umiddelbart efter førstkommende fondsmøde.
Afslag:
Afslag på ansøgninger meddeles løbende.
Fondens sekretariat er åben for telefonisk henvendelse på tlf.nr. 3340 6190 tirsdag og onsdag kl. 10-15.