Kronprinsparret besøger Grønland

Deres Kongelige Højheder Kronprinsen og Kronprinsessen aflægger sammen med deres fire børn officielt besøg i Grønland i dagene 1.-8. august 2014 med Kongeskibet Dannebrog.

Togtet omfatter besøg i Syd- og Vestgrønland. 
 

Turen indledes i Sydgrønland i Igaliko, Narsaq, Alluitsup Paa, Nanortalik iog Qaqortoq. I Vestgrønland besøges Paamiut, Qeqertarsuatsiaat og Nuuk. 


Program for togtet offentliggøres senere.

 

Lene Balleby
Kommunikations- og pressechef
Akkreditering

Presse, der ønsker at dække Kronprinsparrets besøg i Grønland, skal sende ønske om akkreditering med navn, stilling, medie, cpr-nummer og kontaktinformationer til kom@kongehuset.dk senest den 1. juli 2014

Kongeskibet vil være eskorteret af inspektionsskibet Triton med et begrænset antal pladser til pressen. Pladserne vil blive fordelt efter tilmeldingsfristen, og ansøgerne vil få direkte besked senest torsdag den 3. juli 2014. Presse, der tildeles plads på inspektionsskibet, vil være forpligtiget til at stille det indsamlede materiale til rådighed for andre medier under de sædvanligt gældende vilkår. 

Evt. ønske om plads på inspektionsskibet skal angives i e-mailen om akkreditering.
 

Akkrediteringsfristen er udløbet og pladserne på inspektionsskibet fordelt.

Program over besøgssteder:
1. august: Besøg i Igaliko og Narsaq
2. august: Besøg i Allaitsup Paa og Nanortalik
3. august: Besøg i Qaqortoq
4. august: Besøg i Paamiut
5. august: Qeqertarsuatsiaat
6.-7. august: Privat program
7. august, aften: Officiel middag i Nuuk
8. august: Besøg i Nuuk

Detaljeret program og presseprogram offentliggøres senere.

Fly:
I forbindelse med Kronprinsparrets besøg i Grønland arrangeres der ikke presserejse; fly hotel osv. Der er dog forhåndsreserverede flypladser den 31. juli til de medrejsende medlemmer af pressen der får tildelt pladser på inspektionsskibet. 

Forhold på inspektionsskibet:
Presse der får tildelt plads på inspektionsskibet kan overnatte på skibet fra 31. juli og frem til 6. august, hvorefter pressen står for egen underbringelse i Nuuk.
Kahytterne er tomandskahytter med enkeltkøjeseng.

Der er ikke internetforbindelse på lukaferne, men daglig adgang til internet etableres i messerne. Forbindelsen er rimelig, men der kan afsættes specifikke perioder til brug for gæster, således skibets daglige drift kan varetages. Forbindelsen er via satellit.

Prisen for opholdet er 150,- kr. pr. døgn - forplejning er inkluderet.  

Inspektionsskibet følger Kongeskibet i perioden den 1. august -5. august, hvorefter inspektionsskibet sejler til Nuuk.

WIFI-sendere

Tele Greenland stiller transportable WIFI-sendere (3G) til rådighed for 100 kroner i oprettelse og 200 kroner til forbrug for den medrejsende presse. Ved ønske om at gøre brug af tilbuddet aftales dette direkte med direktør i mediehuset SermitsiaqAG Poul Krarup på e-mail: krarup@sermitsiaq.gl.

Pressekontakt

pressekontakt ved kongehuset

Kommunikations- og pressechef Lene Balleby, tlf.: 33 40 25 29 eller
e-mail lb@kongehuset.dk.

Presseprogram

Læs presseprogrammet for Kronprinsparrets officielle besøg i Grønland her.