Privat til redaktionerne: Kronprinsparret deltager i 40-års jubilæet for Operahuset i Sydney

Kronprinsparret aflægger den 25. – 28. oktober besøg i Sydney, Australien, som protektorer for 40-års jubilæet for Operahuset i Sydney. I forbindelse med fejringen vil Kronprinsparret forestå uddelingen af Kronprinsparrets Priser 2013.

Centralt for besøget er fejringen af 40-års jubilæet for Operahuset, der tager afsæt i bygningens danske rødder og sætter fokus på nye generationer og talenter via kulturelle arrangementer med deltagelse af danske og australske kunstnere, arkitekter og designere. Kronprinsparret vil i samme anledning forestå overrækkelsen af Kronprinsparrets Priser 2013 under et stort anlagt TV show, som afholdes i Operahuset i Sydney.

Kronprinsparrets priser 2013
I Operahuset den 28. oktober uddeler Kronprinsparret de fire priser: Kronprinsparrets Kulturpris og Kronprinsparrets Sociale Pris á 500.000 kr. samt to kulturelle Stjernedryspriser á 50.000 kr. Danske og australske kunstnere vil optræde under prisuddelingen, der vil kunne følges i Danmark på DR1 og i Australien på Special Broadcasting Service (SBS). De efterfølgende dage kan de prisvindende danske kunstnere opleves på scener rundt om i Sydney.

Dansk designudstilling og arkitektursymposium:
I forbindelse med 40-års jubilæet præsenteres en stor dansk designudstilling ”Danish Design at the House” og et internationalt arkitektursymposium ”Architecture Makes the City” i Operahuset i Sydney. ”Danish Design at the House” er en integreret udstilling af danske arkitekter, designere og danske kulturerhverv og indgår som en del af Sydney Architecture Festival.
Ved ”Architecture Makes the City” har Kulturstyrelsen og Operahuset i Sydney inviteret danske og australske designere og arkitekter til at diskutere fremtidens udfordringer med afsæt i Utzons mesterværk. Symposium afholdes den 25. oktober 2013 i Operahuset.
Dansk Arkitektur Center og Utzon Center producerer desuden i samarbejde med Sydney Opera House en direkte live-stream fra Operahuset til danske skolebørn.

Læs mere
Kronprinsparrets Priser
Kulturstyrelsen: Operahuset I Sydney fejrer 40 års jubilæum i samarbejde med danske kulturerhverv
The Opera House: Celebrating 40

Partnere
Jubilæet initieres af Operahuset i Sydney med Kulturstyrelsen, Statens Kunstfond, Dansk Arkitektur Center, DR, Bikubenfonden, SBS (Special Broadcasting Service), Danmarks Ambassade i Australien og Generalkonsulatet i Sydney som samarbejdspartnere.

Økonomi

Fejringen er primært finansieret af Operahuset i Sydney. I forbindelse med de kulturelle arrangementer med danske kunstnere og kuratorer bidrager Kulturstyrelsen med 500.000 kr. og Statens Kunstfond med 300.000 kr. Bikubenfonden finansierer Kronprinsparrets Priser for 9. år i træk. Der uddeles fire priser for i alt 1,1 mio. kr. DR, Bikubenfonden og SBS afholder i fællesskab udgifterne til tv-showet, der præsenterer Kronprinsparrets Priser 2013 fra Operahuset i Sydney.

Publiceret 27. august 2013

Presserejse og akkreditering:

Interesserede medier bedes udfylde vedhæftede blanket og sende den til Udenrigsministeriets presseenhed prs@um.dk med kopi til mawest@um.dk senest den 2. september kl. 16.00.

Rejsebureauet Vejle Rejser vil stå for hotelreservationer, flyrejse samt lokal transport. Rejseoplæg fra Vejle Rejser kan rekvireres snarest.

Der kræves midlertidigt arbejdsvisum til journalister ved indrejse til Australien.
Download form her.

Detaljerede oplysninger om akkreditering samt presseprogram følger senere.

Yderligere oplysninger vedrørende besøget og de enkelte elementer i programmet kan rettes til:

Kongehuset
Lene Balleby, kommunikations- og pressechef, tlf: 3340 2529

Udenrigsministeriet
Maria Westh, journalist, presseenheden, tlf: 5077 8664,
e-mail: mawest@um.dk

Vejle Rejser
René Førgaard, group sales manager, tlf: 7642 9977,
e-mail: rfo@vejle-rejser.dk

Kulturstyrelsen
Søren Staun, konsulent, international presse, tlf: 3374 5035,
e-mail: sst@kulturstyrelsen.dk

Bikubenfonden
Trine Gammelgaard, kommunikationschef, tlf: 6091 9678,
e-mail: tg@bikubenfonden.dk

DR
Anne Sofie Christensen, DR Kommunikation og Presse, tlf: 5120 3838, e-mail: asoc@dr.dk

Generalkonsulatet i Sydney
Generalkonsul Michael T. Hansen, tlf: +61 28 29 85 701 eller
tlf: +61 41 70 11 140, e-mail: michan@um.dk

Delstaten New South Wales' protokol
Protocol and Special Events manager Erika Jimenez,
tlf: +02 95 13 20 78 eller tlf: +02 04 18 65 49 447, 
e-mail: Erika.Jimenez@dpc.nsw.gov.au

Accept af cookies

Ifølge lovgivningen skal der oplyses om brugen af cookies. Kongehuset benytter cookies for at sikre, at hjemmesiden virker korrekt samt i forbindelse med statistik.

Cookies fra hjemmesiden kan altid slettes igen.

Læs mere om cookies