Regentparret deltager i indvielsen af Brede Allé på Fredensborg Slot kl. 15.00.

17. september 2013

Regentparret, 2012
  •  
  •  
  •  

Regentparret deltager i indvielsen af Brede Allé på Fredensborg Slot kl. 15.00.

I forbindelse med indvielsen vil man kunne følge Garderhusarregimentet fra Fredensborg Station ad Jernbanegade og Slotsgade til slottet. Herefter indvies Brede Allé med tale af H.M. Dronningen. Regentparret besigtiger efter indvielsen det genskabte anlæg i karet.

Fredensborg Slotshave
Fredensborg Slotshave er et af Danmarks største barokanlæg. Haven blev omlagt i 1760’erne under Frederik 5. Et markant element i haven er hovedaksen ved Brede Allé, som udgår fra slottes havesal. Hele anlægget blev udformet i et samarbejde mellem den franske arkitekt Nicolas-Henri Jardin og den danske billedhugger Johannes Wiedewelt. Det 250 år gamle barokanlæg er blevet restaureret af Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme med en bevilling fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Accept af cookies

Ifølge lovgivningen skal der oplyses om brugen af cookies. Kongehuset benytter cookies for at sikre, at hjemmesiden virker korrekt samt i forbindelse med statistik.

Cookies fra hjemmesiden kan altid slettes igen.

Læs mere om cookies