Residens på Marselisborg Slot, Aarhus, aften.

19. december 2011

Marselisborg Slot, 2006
  •  
  •  
  •  

H. M. Dronningen og H.K.H. Prinsgemalen forlægger residens fra Fredensborg Slot til Marselisborg Slot.

I forbindelse med julen vil Regentparret have residens på Marselisborg Slot.

Marselisborg Slot

Århus by købte i 1896 Marselisborg gods, hvoraf et stykke af parken i 1898 blev skænket som en folkets bryllupsgave fra jyderne til det nygifte Tronfølgerpar Prins Christian (10.) og Prinsesse Alexandrine. Som del af gaven opførte arkitekt Hack Kampmann i 1899-1902 det nuværende Marselisborg Slot, som blev Tronfølgerparrets sommerresidens.

I 1967 overdrog Kong Frederik 9. Marselisborg Slot til den daværende Tronfølger Prinsesse Margrethe og Prins Henrik, og Regentparret benytter slottet som sommerresidens.

Slottet har igennem tiden ofte dannet ramme om Regentparrets og medlemmer af den kongelige families jul. Regentparret har senest holdt jul på slottet i 2009.

Der er vagtskifte med Den Kongelige Livgarde kl. 12.00 i de perioder, hvor Dronningen opholder sig på slottet.

Accept af cookies

Ifølge lovgivningen skal der oplyses om brugen af cookies. Kongehuset benytter cookies for at sikre, at hjemmesiden virker korrekt samt i forbindelse med statistik.

Cookies fra hjemmesiden kan altid slettes igen.

Læs mere om cookies