Fløjlsgemakket har navn efter rummets væg-tapet i rødt fløjl eller velour med et mønster, der forestiller de tre løver fra det danske rigsvåben og kongevåben. Rummet er i øvrigt rigt dekoreret med marmorportaler omkring dørene, forgyldte dørfyldninger og et prægtigt kassetteloft, hvis inddeling afspejles i gulvets mønster. Forklaringen på den kostbare indretning er, at rummet fra 1924 anvendtes som trongemak, indtil den nuværende tronsal stod færdig i 1933.
Riddersalen er det største af de Kongelige Repræsentationslokaler 40 meter langt og 10 meter højt med et omløbende galleri. I loftet sidder Kræsten Iversens tre store malerier, der symboliserer den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt, som alle er forenet på slottet. Salen var oprindeligt udsmykket med Christian 5.´s gobeliner fra Rosenborg Slot, men disse er nu udskiftet med billedhuggeren Bjørn Nørgaards 17 gobeliner med motiver fra 1000 års Danmarkshistorie. Disse gobeliner var erhvervslivets gave til Dronning Margrethes 50-års fødselsdag i 1990 og blev monteret i salen i forbindelse med Dronningens 60-års fødselsdag den 16. april 2000.
Blomsterudsmykningen i Riddersalen
Blomsterudsmykningen ved gallataflet i Riddersalen på Christiansborg Slot den 15. januar er inspireret af årstidens farver og består af roser i røde og lilla nuancer.
Bordene er pyntet med blomsterdekorationer af røde og lilla roser og juleroser. Blomsterdekorationerne er sat i opsatser fra Kong Frederik 6. dessertstel, der blandt andet anvendes ved nytårstaffel den 1. januar.
Blomsterudsmykningen er blevet til i samarbejde mellem H.M. Dronningen og blomsterdekoratøren ved Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme.