KANCELLIHUSET

Krieger afsluttede sit arbejde på slottet med opførelsen af den såkaldte »nye Kavalerbygning« i 1731. Den lave fløj med sortglaseret halvvalmet tegltag, der også kaldes Kancellihuset, indrammede ridebanen som sydfløj. Her havde senest dronning Ingrid sin privatbolig, nu er fløjen indrettet til kronprinsen.Et større indgreb på Kriegers bygning foregik 10 år senere. Chr. 6.s foretrukne barokarkitekt var Laurids Thura, der både stod for Eremitagen og Hørsholm Slot og havde medvirket ved Christiansborg.

Thura blev hofbygmester i 1733 og blev adlet de Thurah i 1740. I 1741 lod den flittige arkitekt hovedbygningen på Fredensborg forhøje. Indgrebet kan synes beskedent, idet det bestod i at forhøje den øverste halvetage, mezzaninen, til fuld etagehøjde. Men derved blev det skrå tag afløst af et fladt, som skjules af en lav, »Thurah-karakteristisk« sandstensbalustrade. Thurah er om nogen balustrade-arkitekten i dansk arkitektur. Effekten af den forhøjede etage er også, at kuppelbygningen synes mindre; men måske også mere harmonisk i overensstemmelse med den italienske barok.

I 1753 tilføjede Nicolai Eigtved de fire symmetrisk anbragte hjørnepavilloner på hovedbygningen. Pavillonbygningerne med selvstændige kobbertækkede pyramidetage er fem vinduesfag lange, men vinduerne sidder lidt tættere end på hovedfløjen. Eigtveds tilføjelse betød, at bygningens karakter blev ændret fra en kvadratisk villa til et langstrakt palæ. Hermed imødekom arkitekten tidens krav for fornemme fyrsteboliger: Villaer og eremitager kunne være kompakte, men lystslotte skulle gerne udfolde sig i længden. Genistregen består endvidere i, at Eigtveds indgreb er lidet synligt. Foreningen af gammelt og nyt har givet Fredensborg et harmonisk og velafstemt ydre i fuld overensstemmelse med bygningsværkets oprindelige udtryk.

Historien om Kancellihuset bygger på bogen "Kongehusets boliger gennem 1000 år" af museumsinspektør ved Søllerød Museum Niels Peter Stilling. Bogen udgives på Politikens Forlag og udkom i august 2003.