Juullip Nipitittagaa / Den grønlandske Julemærkefond udgiver hvert år det grønlandske julemærke i Grønland og Danmark. Det første mærke udkom i 1974. Overskuddet fra salget anvendes til gavn for grønlandske kulturelle formål og/eller til støtte af grønlandsk kunst og kunsthåndværk.
I forbindelse med den årlige præsentation af mærket for offentligheden uddeles endvidere en særlig julemærkepris til en udvalgt kunstner eller gruppe af kunstnere.
Fondens bestyrelse har sæde i Grønlands hovedstad Nuuk og assisteres af et støtteudvalg i Danmark.