Soldaterlegatet er en støtteforening, der har til formål at yde humanitær bistand til danske soldater og civilt ansatte personer, som har pådraget sig fysiske eller psykiske skader under internationale missioner. Foreningen yder også økonomisk støtte til pårørende samt efterladte, som har mistet et familiemedlem i militær tjeneste. Soldaterlegatet blev stiftet i oktober 2008.