FN’s Befolkningsfond, UNFPA (United Nations Population Fund)

FN’s Befolkningsfond, UNFPA, er en international udviklingsorganisation, som fremmer kvinders, mænds og børns ret til sundhed og ligeværd. UNFPA arbejder på at sikre, at enhver graviditet er ønsket, at enhver fødsel er sikker, og at unge mennesker ikke får HIV/AIDS. UNFPA støtter lande i at anvende befolkningsdata til at planlægge social infrastruktur til bekæmpelse af fattigdom. UNFPA støtter programmer i mere end 150 lande og har landekontorer i over 110 lande.