Hjerneskadeforeningen

”Liv der reddes – skal også leves” er det budskab, der indeholder essensen af Hjerneskadeforeningens arbejde. Selv om livet ændrer sig efter en erhvervet hjerneskade, og store - næsten uovervindelige - problemer følger for både den skadede og familien, er det af afgørende betydning fortsat at kunne få øje på livets positive sider og glæder. Det er her, håbet om fremtiden har sit udspring, og kræfterne til den vanskelige generobringsproces af mistede færdigheder skal hentes.

Medlem af Brain Injured & Families – European Confederation ( BIF ) og European Disability Forum ( EDF ).