Nyreforeningen

Nyreforeningens formål er at varetage nyresyges, herunder særligt dialysepatienters og transplanteredes, samt pårørendes interesser. Foreningen driver informations- og rådgivningsvirksomhed om nyresygdommes fysiske, sociale og økonomiske konsekvenser. Nyreforeningen har mange tilbud til nyresyge i form af kursusaktiviteter og sociale arrangementer for børn, unge, forældre og pårørende. Nyreforeningen arrangerer ferierejser og driver tre feriedialysecentre.