Den Kongelige Livgarde

Den Kongelige Livgarde opretter kongevagt på Amalienborg og på Fredensborg Slot i dagene omkring Det Kongelige Bryllup. På Amalienborg vil vagten træde til gevær når brudeparret træder ud på balkonen, og Den Kongelige Livgardes Musikkorps vil musicere på slotspladsen. Til bryllupsmiddagen om aftenen på Fredensborg Slot opstilles et æreskompagni, og Musikkorpset musicere under taflet. Langs karetruten i København vil Garderforeningerne stille med et større antal faner.

Vagtgalla

Til Det Kongelige Bryllup vil Den Kongelige Livgarde være klædt i rød vagtgalla, der kun bruges ved særlige lejligheder. Karakteristisk for Livgarden er den røde uniformsfarve som kan føres tilbage til ca. 1660. Til daglig vagttjeneste for Kongehuset er Livgarden i en mørkeblå uniform, der blev indført som feltuniform i 1848. Bjørneskindshuen, med Livgardens sol med det kongelige våben, blev indført i 1805. Bevæbningen er hærens standardgevær M/95 samt den mere symbolske ”gardersabel”, der er krigsbytte fra 1. Slesvigske Krig 1848-1850 og oprindeligt en fransk infanterisabel. Gallafanerne med Kongevåbnet er tildelt i 1847 og Livgardens fane med Hendes Majestæt Dronningens monogram blev tildelt af Majestæten i 1974.

Kongehuset

Den Kongelige Livgardes nære tilknytning til Kongehuset ses ved bevogtningen af de kongelige slotte og palæer med tilhørende ceremoniel herunder musicering ved Musikkorpset og Tambourkorpset. Adskillige kongelige har i tidens løb tjent ved Livgarden. Senest havde Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik således Livgardens mærke i baretten i de første ca. 1½ år i forsvaret 1986-88. Tusinder af unge fra overalt i Danmark har i årenes løb båret de kongelige navnetræk på uniformen og bevogtet monarken.

Fanemarchen ved vagtskiftet på Amalienborg finder kun sted for Dronningen, og Livgardens vagtgående officerer melder til og fra i Fanegemakket i Residenspalæet. Officerskorpset deltager også i den årlige nytårskur hos Majestæten.

Amalienborg er altid bevogtet. Ved Kongevagt og Løjtnantsvagt formeres vagtparaden med Musikkorps, Tambourkorps og vagtstyrken på Rosenborg Eksercerplads, hvorfra garden marcherer gennem København til Amalienborg. Vagtskiftet finder sted alt efter hvor der er residens: på Amalienborg, Fredensborg Slot, Marselisborg Slot og Gråsten Slot samt på Christiansborg Slot ved statsråd, audienser og kongelige selskaber. Ved statsbesøg stiller Livgarden med Musikkorpset, Tambourkorpset og et æreskompagni.

Historie

Den Kongelige Livgarde blev oprettet af Kong Frederik 3. den 30. juni 1658. Livgarden skulle både sikre Frederik 3. som statsoverhoved på passende vis samt være et kamptropregiment i hæren. Disse to opgaver har regimentet løst siden. Det nuværende regiment var oprindeligt Den Kongelige Livgarde til Fods, idet Danmark også rådede over Den Kongelige Livgarde til Hest fra 1661 til 1866. Udover Livgardens Kaserne ved Rosenborg Slot og Garderkasernen Høvelte råder Livgarden over vagtlokaler på slottene. Mottoet for Livgarden er ”Pro Rege et Grege” (For Konge og Folk).

Den Kongelige Livgardes organisation har ændret sig gennem tiden. I de senere år er Livgardens internationale engagement blevet en helt central del af livet ved regimentet. Livgarden er således fortsat både et kamptropregiment på lige fod med andre regimenter og et regiment, der løser vagt- og ceremonielle opgaver for Kongehuset.

Accept af cookies

Ifølge lovgivningen skal der oplyses om brugen af cookies. Kongehuset benytter cookies for at sikre, at hjemmesiden virker korrekt samt i forbindelse med statistik.

Cookies fra hjemmesiden kan altid slettes igen.

Læs mere om cookies