Tilrejsende havde fundet byen utålelig. Intet teater! Der skulle en festglad
konge til, før noget rigtig skete. Frederik V, hvis engelsk fødte dronning havde
været elev af komponisten Händel, ønskede at kaste glans. København fik et
”Akademi for de skjønne Kunster” og København fik et kongeligt teater.
Siden
1748 har Det Kongelige Teater haft til huse på Kongens Nytorv, bygget som
kongens teater med offentlig adgang for alle byens borgere. Det første teaterhus
var tegnet af hofbygmester Nicolai Eigtved, manden bag Amalienborg palæerne, og
det havde plads til hen ved 800 tilskuere. Allerede få ti-år efter var en
ombygning dog nødvendig, og den blev gennemført i 1774 af arkitekten C.F.
Harsdorff, hvorved teatret også fik plads til flere tilskuere.
I de første sæsoner var det kunstneriske personale beskedent. Ved åbningen
bestod det af 8 skuespillere, 4 skuespillerinder, 2 dansere og 1 danserinde.
Først gradvist i løbet af de følgende årtier etablerede Det Kongelige Teater sig
som den multikunstneriske scene, vi kender i dag, med fire kunstarter -
skuespil, opera, ballet og Det Kongelige Kapel - under samme tag og
ledelse.
En vigtig forudsætning for teatrets kunstneriske udvikling er
skolerne. Ældst er balletskolen oprettet på teatret i 1771. To år senere
oprettedes et syngeakademi som en forløber for et egentligt operaakademi.
Forskellige tiltag indenfor udviklingen af skuespillere har der ligeledes været
tale om, men en egentlig elevskole er først en realitet langt senere.
En aktiv konge
Frederik VI, der kom på tronen i 1808, er
nok den regent, der mest aktivt har taget del i Det Kongelige Teaters drift,
ikke som smagsdommer, men som øverste administrerende chef. Regnskaberne fra
disse år viser utallige påtegninger, hvor kongen personligt har taget stilling
til alt fra lønforhøjelser og gratialer til indkøb af bånd til danserindernes
sko.
Det Kongelige Teater var centrum i en verden, som efter Englandskrige og
statsbankerot lukkede sig om sig selv - “ i Danmark er der kun én By og eet
Theater,” som Søren Kierkegaard udtrykte det.
Det var dette teater den
14årige H.C. Andersens ambitioner drejede sig om, og det var dette teater, der
blev det sociale og kunstneriske omdrejningspunkt for hele Guldalderens galleri
af geniale kunstnere.
Byens teater
Efter det politiske systemskifte i 1849 var
Det Kongelige Teaters tid som “byens teater” dog tildels forbi. Staten, der
havde overtaget driften, ønskede, at teatret skulle være for hele Nationen
samtidig med, at teatret havde mistet sit monopol på teaterdrift. Den nedslidte
bygning på Kongens Nytorv havde samtidig svært ved at konkurrere med pragten i
de nye folkelige scener, som i hastig rækkefølge skød frem. Løsningen på
problemet blev en helt ny teaterbygning. Den blev tegnet i tidens
historicistiske stil af arkitekterne Vilhelm Dahlerup og Ove Pedersen og
opførtes ved siden af den gamle, der så blev revet ned. Indvielsen af - hvad vi
i dag kalder Gamle Scene - fandt sted den 15. oktober 1874. Her fik opera og
ballet for alvor plads til at udfolde sig. Men Gamle Scene var imidlertid en
bygning, der på grund af dimensionerne mindre egnede sig til den nye
naturalistiske taledramatik, hvorfor et nyt hus til skuespillet var
påkrævet.
Resultatet blev Stærekassen, en alt andet en problemfri teaterbygning indviet
i august 1931. Et teaterhus, originalt udsmykket i Art Deco, som “hænger”
vinkelret på Gamle Scene. I dag består Det Kongelige Teater af fire scener.
Gamle Scene i hovedbygningen på Kongens Nytorv, Stærekassen (Ny Scene) og de to
skuespilscener, Turbinehallerne, indrettet i det gamle elværk i Adelgade taget i
brug som teater i 1996.
Nyt operahus og skuespilhus
Det Kongelige Teater
gennemgår i disse år den største forandring nogen sinde i dets over 250 årrige
historie. Den 1. november 2004 overtager Det Kongelige Teater driften af det
nyopførte operahus på Holmen, skænket af “A.P. Møller og Hustru Chastine
Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal” - tegnet af arkitekten Henning
Larsen. Indvielsen vil finde sted den 15. januar 2005. Samtidig med overtagelsen
af Operaen på Holmen påbegyndes byggeriet af et helt nyt skuespilhus på
Kvæsthusbroen, tegnet af arkitekterne Boje Lundgaard og Lene Tranberg - et
nybyggeri til taledramatikken, der forventes indviet i 2008. Det Kongelige
Teater vil også i fremtiden være ét teater, men vil være det fra helt nye
adresser. Fra 2008 består Det Kongelige Teater således af Gl. Scene på Kgs.
Nytorv, Operaen på Holmen, og et helt nyt skuespilhus, som til gengæld gør at
såvel Stærekassen som de to Turbinehaller ikke længere vil være på listen over
Det Kongelige Teaters faste scener. Således ændres landskabet i takt med de krav
et nyt årtusind stiller.
For flere informationer og programmet for festforestillingen den 13. maj se
Det Kongelige Teaters
hjemmeside.
Af Ole Nørlyng