Det Kongelige Teater

Tilrejsende havde fundet byen utålelig. Intet teater! Der skulle en festglad konge til, før noget rigtig skete. Frederik V, hvis engelsk fødte dronning havde været elev af komponisten Händel, ønskede at kaste glans. København fik et ”Akademi for de skjønne Kunster” og København fik et kongeligt teater.

Siden 1748 har Det Kongelige Teater haft til huse på Kongens Nytorv, bygget som kongens teater med offentlig adgang for alle byens borgere. Det første teaterhus var tegnet af hofbygmester Nicolai Eigtved, manden bag Amalienborg palæerne, og det havde plads til hen ved 800 tilskuere. Allerede få ti-år efter var en ombygning dog nødvendig, og den blev gennemført i 1774 af arkitekten C.F. Harsdorff, hvorved teatret også fik plads til flere tilskuere.

I de første sæsoner var det kunstneriske personale beskedent. Ved åbningen bestod det af 8 skuespillere, 4 skuespillerinder, 2 dansere og 1 danserinde. Først gradvist i løbet af de følgende årtier etablerede Det Kongelige Teater sig som den multikunstneriske scene, vi kender i dag, med fire kunstarter - skuespil, opera, ballet og Det Kongelige Kapel - under samme tag og ledelse.
En vigtig forudsætning for teatrets kunstneriske udvikling er skolerne. Ældst er balletskolen oprettet på teatret i 1771. To år senere oprettedes et syngeakademi som en forløber for et egentligt operaakademi. Forskellige tiltag indenfor udviklingen af skuespillere har der ligeledes været tale om, men en egentlig elevskole er først en realitet langt senere.

En aktiv konge
Frederik VI, der kom på tronen i 1808, er nok den regent, der mest aktivt har taget del i Det Kongelige Teaters drift, ikke som smagsdommer, men som øverste administrerende chef. Regnskaberne fra disse år viser utallige påtegninger, hvor kongen personligt har taget stilling til alt fra lønforhøjelser og gratialer til indkøb af bånd til danserindernes sko.

Det Kongelige Teater var centrum i en verden, som efter Englandskrige og statsbankerot lukkede sig om sig selv - “ i Danmark er der kun én By og eet Theater,” som Søren Kierkegaard udtrykte det.
Det var dette teater den 14årige H.C. Andersens ambitioner drejede sig om, og det var dette teater, der blev det sociale og kunstneriske omdrejningspunkt for hele Guldalderens galleri af geniale kunstnere.

Byens teater
Efter det politiske systemskifte i 1849 var Det Kongelige Teaters tid som “byens teater” dog tildels forbi. Staten, der havde overtaget driften, ønskede, at teatret skulle være for hele Nationen samtidig med, at teatret havde mistet sit monopol på teaterdrift. Den nedslidte bygning på Kongens Nytorv havde samtidig svært ved at konkurrere med pragten i de nye folkelige scener, som i hastig rækkefølge skød frem. Løsningen på problemet blev en helt ny teaterbygning. Den blev tegnet i tidens historicistiske stil af arkitekterne Vilhelm Dahlerup og Ove Pedersen og opførtes ved siden af den gamle, der så blev revet ned. Indvielsen af - hvad vi i dag kalder Gamle Scene - fandt sted den 15. oktober 1874. Her fik opera og ballet for alvor plads til at udfolde sig. Men Gamle Scene var imidlertid en bygning, der på grund af dimensionerne mindre egnede sig til den nye naturalistiske taledramatik, hvorfor et nyt hus til skuespillet var påkrævet.

Resultatet blev Stærekassen, en alt andet en problemfri teaterbygning indviet i august 1931. Et teaterhus, originalt udsmykket i Art Deco, som “hænger” vinkelret på Gamle Scene. I dag består Det Kongelige Teater af fire scener. Gamle Scene i hovedbygningen på Kongens Nytorv, Stærekassen (Ny Scene) og de to skuespilscener, Turbinehallerne, indrettet i det gamle elværk i Adelgade taget i brug som teater i 1996.

Nyt operahus og skuespilhus
Det Kongelige Teater gennemgår i disse år den største forandring nogen sinde i dets over 250 årrige historie. Den 1. november 2004 overtager Det Kongelige Teater driften af det nyopførte operahus på Holmen, skænket af “A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal” - tegnet af arkitekten Henning Larsen. Indvielsen vil finde sted den 15. januar 2005. Samtidig med overtagelsen af Operaen på Holmen påbegyndes byggeriet af et helt nyt skuespilhus på Kvæsthusbroen, tegnet af arkitekterne Boje Lundgaard og Lene Tranberg - et nybyggeri til taledramatikken, der forventes indviet i 2008. Det Kongelige Teater vil også i fremtiden være ét teater, men vil være det fra helt nye adresser. Fra 2008 består Det Kongelige Teater således af Gl. Scene på Kgs. Nytorv, Operaen på Holmen, og et helt nyt skuespilhus, som til gengæld gør at såvel Stærekassen som de to Turbinehaller ikke længere vil være på listen over Det Kongelige Teaters faste scener. Således ændres landskabet i takt med de krav et nyt årtusind stiller.

For flere informationer og programmet for festforestillingen den 13. maj se Det Kongelige Teaters hjemmeside.

Af Ole Nørlyng

Accept af cookies

Ifølge lovgivningen skal der oplyses om brugen af cookies. Kongehuset benytter cookies for at sikre, at hjemmesiden virker korrekt samt i forbindelse med statistik.

Cookies fra hjemmesiden kan altid slettes igen.

Læs mere om cookies