Erindringsmønt til Det Kongelige Bryllup

Erindringsmønt i anledning af H.K.H. Kronprins Frederik og frk. Mary Donaldsons bryllup 14. maj 2004.

Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik og frk. Mary Donaldsons bryllup markeres med udsendelse af en erindringsmønt. Hermed følges traditionen for at udgive erindringsmønter i anledning af særlige begivenheder i Kongehuset.

Der udsendes en 20-krone og en 200-kronemønt. 20-kronen har samme størrelse og er af samme materiale som den almindelige cirkulerende 20-krone. Den præges i 1,2 mio. eksemplarer. 200-kronen er 38 mm i diameter og præges i finsølv i 125.000 eksemplarer.

På mønternes forside vises Dronningens portræt i profil. Portrættet er det samme som på de seneste 10- og 20-kroner. På bagsiden er et dobbeltportræt af Hans Kongelige højhed Kronprins Frederik og frk. Mary Donaldson. Bryllupsportrættet er udformet af billedhugger Karin Lorentzen.

Begge erindringsmønter kan købes i pengeinstitutter og hos mønthandlere fra 10. maj 2004.

Danmarks Nationalbank, 11. februar 2004

Accept af cookies

Ifølge lovgivningen skal der oplyses om brugen af cookies. Kongehuset benytter cookies for at sikre, at hjemmesiden virker korrekt samt i forbindelse med statistik.

Cookies fra hjemmesiden kan altid slettes igen.

Læs mere om cookies