Gardehusarregimentet

Gardehusarregimentet vil i dagene op til Det Kongelige Bryllup deltage i flere af begivenhederne.

Onsdag den 5. maj, når forsvaret hylder det kommende Kronprinspar, vil Gardehusarregimentet oprette et interimistisk staldområde med 15 heste og regimentets maskot, som er en pony ved navn Aramis. Aramis vil trække børn rundt i en lille vogn på kajen. Endvidere vil regimentet ride patruljer i den gamle røde galla langs Langeliniekajen, ligesom der med jævne mellemrum vil blive blæst diverse ryttersignaler.

Tirsdag den 11. maj deltager regimentet i anledning af aftenselskab på Christiansborg Slot, med et kommando på 10 mand til fods samt et beredent kommando i rød galla.

Torsdag den 13. maj har regimentet et detachement på 35 mand i Det Kongelige Teater i anledning af festforestillingen for Kronprinsparret. Detachementet vil være klædt i rød galla.

Fredag den 14. maj eskorterer Hesteskadronen det nygifte Kronprinspar fra kirken til Amalienborg. Eskorten er med estandart og gennemføres med 50 heste. Husarerne vil være klædt i rød galla. Efter kareten med Kronprinsparret rider Chefen for Gardehusarregimentet, oberst, kammerherre J. Kidde-Hansen sammen med Københavns Kommandant.

Hoftjenesten

Gardehusarregimentet forretter tjeneste for Hendes Majestæt Dronningen. Regimentet opstiller kongelig eskorte i forbindelse med statsbesøg, nytårskur og ved særlige begivenheder i Kongehuset. Ved ambassadørmodtagelser på Christiansborg Slot, Amalienborg eller Fredensborg Slot samt i forbindelse med nytårskur på Christiansborg Slot stilles et beredent kommando.

Regimentets påklædning til brylluppet

Gallauniformen

Gardehusarens gallauniform er inspireret af den ungarske rytteruniform. Designet i den blå uniformsjakke går igen i alle landes husarenheder. Over venstre skulder hænger en rød pels, der oprindeligt har haft til formål at beskytte husarens ridearm mod sabelhug.

Husarjakke

De oprindelige husarer var iklædt en kort lyseblå jakke med hvid snorebesætning. Denne jakke blev betegnet en dolman. Dolmanen havde på brystet en tætsiddende række vandrette snore. Snorebesætningen skyldes, at den ungarske folkedragt ikke havde knaphuller, og at tøjet derfor blev holdt sammen med snore og runde snapper eller pinde. I 1870 blev dolmanen afskaffet og erstattet af den nuværende husarjakke.

Pels

Den røde pelstrøje har siden 1762 indgået i den danske husaruniform. Den betegnes pels og bæres i dag over venstre skulder. Officererne bærer en karmoisinrød pels med sølvsnore og øvrigt personel bærer en højrød pels.

Husarridebukser

Til uniformen bæres lyseblå ridebukser med hvid stribe i ydersømmen. De lyseblå bukser blev indført i 1822. Før den tid anvendtes snævre bukser i forskellige farver.

Husarridestøvler

Ved oprettelsen i 1762 blev brugt korte støvler, men siden 1889 har Gardehusarregimentet anvendt almindelige sorte ridestøvler. Til minde om den oprindelige snøre er støvlerne forsynet med en hvid kant og en roset på støvleskaftets overkant. Til støvlerne bæres almindelige spændesporer.

Kepi med ponpon, svejf, kordon og fangsnor

På hovedet har husaren en såkaldt kepi og oven på kepien sidder en såkaldt svejf af heste- eller bøffelhårs opsats, der fastgøres til kepien med en ponpon. På kepien er anbragt en såkaldt kordon, som er en snor anbragt på tværs over kepien. Til hest sikres kepien af en fangsnor, fastgjort bag på kepien og rundt om halsen på husaren. Kordon og fangsnor er af guld for officerer og hvide for øvrigt personel.

Sabeltaske

Gardehusarregimentet er det eneste nuværende husarregiment, hvor sabeltasken stadig indgår i uniformen. Den er forsynet med en hård forside udsmykket med den regerende monarks kronede navnetræk. Men husarsabeltasker findes med alle kongelige navnetræk fra Frederik 5. til Hendes Majestæt Dronningen. Sabeltasken blev tidligere anvendt til opbevaring af ordrer og meldinger.

Sabel

Den oprindelige lette, krumme husarsabel blev i 1843 afløst af en fælles ryttersabel for alle danske rytterregimenter.

Valdrap

Over sadlen bæres en såkaldt valdrap. Dette er et klæde med takket kant og med den regerende monarks navnetræk. Bortset fra navnetrækket har denne valdrap ikke været ændret væsentligt siden 1762.

Snekketøj

Gardehusarregimentets sadeltøj er udsmykket med små muslingeskaller, kaldet kauriskaller. Skallerne stammer fra en flodmunding i Afrika og blev under betegnelsen snogepander indført ved regimentet i 1787. Ud over at se pænt ud har disse muslingeskaller haft den militære betydning, at de har beskyttet hesten mod sabelhug.

Estandart og Fane

Gardehusarregimentet har både en fane og en estandart. Fanen og estandarten blev overrakt til Gardehusarregimentet den 18. september 2002 af Hendes Majestæt Dronningen. De afløste de to faner og estandarten fra de tre tidligere regimenter Sjællandske Livregiment, Danske Livregiment og Gardehusarregimentet.

Historie

Gardehusarregimentets organisation er resultatet af forsvarsforliget fra 1999. Hjørnestenene i det nye regiment er personel fra de tre tidligere regimenter Sjællandske Livregiment, Gardehusarregimentet og Danske Livregiment. Den samlede historie om regimentet kan føres tilbage til 1614, da Christian 4. oprettede Sjællandske Livregiment. Det gamle Gardehusarregiments historie kan føres tilbage til den 10. februar 1762 og Danske Livregiments til den 7. december 1763.

Accept af cookies

Ifølge lovgivningen skal der oplyses om brugen af cookies. Kongehuset benytter cookies for at sikre, at hjemmesiden virker korrekt samt i forbindelse med statistik.

Cookies fra hjemmesiden kan altid slettes igen.

Læs mere om cookies