Modtagelse af deputationer

H.K.H. Kronprinsens Hof oplyser, at modtagelse af deputationer til H.K.H. Kronprinsen og frk. Mary Donaldson i anledning af brylluppet den 14. maj 2004 sker efter følgende retningslinier:

Myndigheder, organisationer, foreninger, korps, selskaber med flere har mulighed for at overbringe det kommende brudepar gratulationer/gaver ved fremmøde af en eller flere repræsentanter.

Anmodningen sker skriftligt ved henvendelse til H.K.H. Kronprinsens Hof inden den 15. april med oplysning om gratulant, deputationens sammensætning og en kort beskrivelse af lykønskning eller gave.

Deputationerne modtages i audiens på Amalienborg i Christian VIII's Palæ.

Svar på anmodningen kan forventes senest den 3. maj.


Amalienborg, den 29. marts 2004

P. Thornit
Hofchef

Accept af cookies

Ifølge lovgivningen skal der oplyses om brugen af cookies. Kongehuset benytter cookies for at sikre, at hjemmesiden virker korrekt samt i forbindelse med statistik.

Cookies fra hjemmesiden kan altid slettes igen.

Læs mere om cookies