Christiansborg Slotskirke

Christiansborg Slotskirkes historie går tilbage til det første Christiansborg Slot, som blev opført i årene 1733-45. Christian 6. lod den talentfulde unge arkitekt i Kongens Bygningsvæsen Nicolai Eigtved stå for indretningen af slotskirken i 1738-42, og han skabte et af de fornemste rokokointeriører i dansk arkitektur.

Da slottet brændte i 1794, gik det imidlertid også udover kirken. Tilbage stod en ruin, som man besluttede at rive ned, men beslutningen blev aldrig ført ud i livet. Arkitekten C.F. Hansen fik til at opgave at forestå genopførelsen af Christiansborg Slot. Arbejdet med slotskirken begyndte i 1813 med størst mulig anvendelse af eksisterende fundamenter og murværk. Kirken blev ligesom hovedslottet, det andet Christiansborg, bygget i periodens nyklassicistiske stil, med et centralt kirkerum overdækket med en kuppelkonstruktion.

Kongehusets kirke
Christiansborg Slotskirke, som vi kender i dag, blev indviet ved en festgudstjeneste pinsedag den 14. maj 1826, dagen hvor man også fejrede 1000-året for kristendommens indførelse i Danmark. Fra dette tidspunkt fungerede kirken som sognekirke for Kongehuset og oprindeligt også for en eksklusiv menighed af hoffets ansatte, kunstnere fra Det Kongelige Teater og funktionærer fra en række kulturinstitutioner i det indre København. Funktionen som sognekirke for Kongehuset varede i præcis 100 år, til 1926. I 1930-1965 var kirken sognekirke i et særligt slotssogn.

En af de første store kirkelige handlinger i C.F. Hansens kirke var brylluppet mellem Prins Frederik, den senere Frederik 7., og Prinsesse Vilhelmine, datter af Frederik 6. Brylluppet fandt sted den 1. november 1828 med efterfølgende taffel på slottet for mere end 700 gæster. Det var ved den anledning, at kongefamilien tog det nyopførte andet Christiansborg i brug ved at tage ophold i nogle få dage. Det andet Christiansborg blev aldrig færdigindrettet, og kongefamilien brugte det sjældent.

Men slotskirken har igennem årene dannet rammen om flere bryllupper og andre vigtige ceremonier i Kongehusets historie. Christian 9.’s datter Prinsesse Thyra blev i 1878 viet til hertugen af Cumberland. I 1892 fejrede Christian 9. og Dronning Louise guldbryllup ved en højtidelighed i kirken, og i 1897 dannede kirken rammen om brylluppet mellem Prinsesse Ingeborg, datter af Frederik 8., og Prins Carl af Sverige.

Der har også været tradition for kongelige konfirmationer i slotskirken. Prins Christian (senere Christian 9.) blev konfirmeret her i 1835, og det samme blev Prins Frederik (senere Frederik 8.) og hans søster Prinsesse Alexandra i 1860. Brødrene Christian og Carl (senere Christian 10. og Haakon 7. af Norge) blev konfirmeret i slotskirken i 1887.

Traditionen for at afdøde regenter ligger på ”castrum doloris” i Christiansborg Slotskirke, inden de føres til deres sidste hvilested i Roskilde Domkirke, blev brudt efter genopførelsen af slotskirken. Men i det 20. århundrede har det igen været muligt at passere den kongeliges kiste i slotskirken for at sige et sidste farvel. Traditionen for at ligge på castrum doloris i slotskirken blev genindført i 1906 for Christian 9. og senest lå Dronning Ingrid på castrum doloris i 2000.

Når Deres Kongelige Højheder Kronprinsen og Kronprinsessens søn døbes den 21. januar 2006, vil det heller ikke være første gang, at Christiansborg Slotskirke har dannet rammen om en barnedåb i kongehuset. I 1870 blev den lille tronarvings tipoldefar Prins Christian (senere Christian 10.) nemlig døbt i slotskirken.

Branden i 1992
Slotskirken undslap den anden store Christiansborg-brand i 1884, da branden blev standset i forbindelsesbygningen til slottet. Skæbnen indhentede imidlertid kirken pinsenat den 7. juni 1992. Kirken brændte, sandsynligvis antændt af en vildfaren raket under pinsekarnevallet.

Tagkonstruktionen brændte med kuppel og etageadskillelse, og der skete svære skader på væggene og inventaret. Slots- og Ejendomsstyrelsen begyndte kort tid efter på genopbygningen. Der fandtes ingen tegninger til kuppel- og tagkonstruktion, men et systematisk bygningsarkæologisk arbejde med registrering af forkullede bygningsdele gav mulighed for at genskabe kuppel- og tagkonstruktionen. Historisk korrekte konstruktionsmetoder blev anvendt under hele genopførelsesprocessen.

Det vanskelige arbejde med at restaurere og genskabe de indvendige overflader af stukmarmor kunne ikke udføres af danske håndværkere. Den tyske ekspert på området, Manfred Siller, løste opgaven, samtidig med at han oplærte danske stukkatører i den gamle teknik.

Den genopførte kirke blev indviet den 14. januar 1997 i forbindelse med Dronning Margrethes 25-års regeringsjubilæum. Genopførelsen er tildelt flere arkitekturpriser for fornem restaurering.

Accept af cookies

Ifølge lovgivningen skal der oplyses om brugen af cookies. Kongehuset benytter cookies for at sikre, at hjemmesiden virker korrekt samt i forbindelse med statistik.

Cookies fra hjemmesiden kan altid slettes igen.

Læs mere om cookies