Lancering af Mary Fondens nye indsatsområde ”Ensomhed”

Offentliggjort mandag d. 14. november 2011

Der findes tilstande og følelser som de fleste af os kan genkende, når vi møder dem. Glæde mærkes i maven. Medfølelse er lysten til at række en hånd ud. Forladthed – det at stå tilbage, når man skulle have været med. Og ensomhed – det at være uden for, når man gerne ville have været inde. Det er helt basale følelser for de fleste af os.

Musikere, malere og digtere beskæftiger sig ofte med ensomhed, fordi den er et almen-menneskeligt vilkår. Ensomheden taler til os, fordi vi kender den; om ikke fra os selv, så fordi vi har mødt den: I et andet menneskes blik, i en fortælling, en film eller en tragedie, vi har hørt om. Vi kan vist alle identificere os.

De fleste mennesker har på et tidspunkt i deres liv oplevet ensomhed selv. Ensomhed gør ondt.  Det stik i hjertet det giver at blive afvist. Fornemmelsen af ikke at passe ind i samtalen eller gruppen – oplevelsen af at være uden for fællesskabet.

Men for rigtigt mange – også unge og voksne midt i livet – er ensomhed ikke blot en forbigående følelse. Det er en fast følgesvend. Og det kan have store konsekvenser at føle sig alene alt for længe: Ensomhed kan sætte konkrete, fysiske aftryk i form af forhøjet risiko for sygdomme. Også de mindre synlige, men lige så alvorlige psykiske lidelser, som f.eks. depression, kan stamme fra ensomhed.

Ensomhed handler om følelsen af at være alene. Og derfor er ensomhed et rigtigt og passende – og nyt - indsatsområde for Mary Fonden. Og derfor er jeg, som formand for Mary Fonden, meget glad for i dag at kunne byde velkommen til vores konference om ensomhed. I de næste timer vil der være fokus på de personlige omkostninger ved ensomhed – både for børn, unge, voksne og ældre. Vi håber også at kunne være med til at vise hvilke veje og initiativer, der kan lede ud af ensomheden og ind i fællesskabet.

Da vi i Mary Fonden første gang spurgte vores Unge Tænketank ud om ensomhed, blev vi overraskede over resultatet. Analysen viste et barsk billede: Mange unge føler sig ensomme. Unge taler ikke om deres ensomhed – og mere end hver tredje ensomme unge mener, at de selv er skyld i deres ensomhed. De unge oplevede det som pinligt, at de ikke havde nogen venner. Det var tydeligt, at der var brug for yderligere viden, dialog og debat om emnet.

De ensomme skal vide, at der er mange andre i samme situation. Det skal ikke være pinligt eller flovt at være ensom – det er hårdt nok i forvejen.

Det er nødvendigt at forebygge - ungdommen er en særlig sårbar periode at blive ensom i. Hvis man først ryger uden for sin generations fællesskab, så vil man måske altid føle, at man står på en kant og kigger ind. Også når ens generation er blevet 30, 40 og 50 år. Hvis man er ensom som ung, kan det betyde mangel på helt enkle sociale kompetencer resten af livet. Dermed kan ensomheden blive et vilkår for altid.

Der er mange mulige årsager til at føle sig ensom. Pludselige livs-kriser er en af dem: man er måske flyttet til et nyt sted. Måske er man blevet fyret. Der kan være sygdom i familien eller man har mistet en forælder. Sådan var det også for mig, da jeg mistede min mor. Jeg følte mig meget ensom med min sorg i perioden efter. En følelse af at gå rundt uden at interagere med nogen. Som om verden fortsatte og jeg stod stille.

Også mobning, forældres misbrug, eller en voldelig ægtefælle kan være mulige årsager til at man efterhånden bliver isoleret.

Der er også personlige faktorer der kan føre til ensomhed: Generthed, lavt selvværd og depression bliver ofte nævnt.

Det er værd at tænke over om ensomheden blev mindre eller større i en verden fuld af sociale digitale netværk som Facebook og Twitter. Kan menneskelig kontakt erstattes af et cyberspace? Der er ikke nogen forskning, der dokumenterer, at de sociale medier har gjort unge mere ensomme.  Eller at der bliver flere ensomme på grund af de sociale medier. Det vi ved fra undersøgelser er, at de unge som er ensomme bruger mere tid på nettet. De er trygge ved at være på nettet. Det er mere enkelt og ikke så kompliceret, som de sociale relationer i ”den virkelige verden”.

En del forskning viser, at i forhold til de sociale medier, så ”flytter problemet med”. Det vil sige, at hvis du bliver mobbet i skolen, vil du højst sandsynligt også blive mobbet på nettet. Og hvis du er ensom og har svært ved at begå dig socialt, vil du også have udfordringer på nettet – selvom det er nemmere end i ”den virkelige verden”.

Der er ikke nogen lette svar på den udfordring.

Senere på dagen vil projektchef Helle Østergaard fortælle om Mary Fondens nye projekt. Vi har under vores nye indsatsområde fundet et eksisterende projekt som vi vil videreudvikle og skalere med ny viden og nye metoder. Dette er en ny rolle for os i Mary Fonden.

Vi er stolte af at blive samarbejdspartner med organisationen ”Ventilen”. Ventilen er ikke et nyt bekendtskab for mig. Kronprinsen og jeg støttede - i samarbejde med Bikubenfonden - Ventilen i 2007 med en velgørenhedspris. Ventilen skaber mødesteder for unge og ensomme landet over. Mødesteder hvor unge får mulighed for at lære de u-skrevne sociale spilleregler – og får øvelse i at tage kontakt og skabe netværk. Som sagt, I hører mere om dette senere. Jeg glæder mig meget til samarbejdet.

Ensomhed rammer kernen af det Mary Fonden arbejder med: Vi har alle sammen et grundlæggende behov for at være en del af et fællesskab. Vi har alle behov for at blive set og anerkendt. Vi har behov for en makker - nogen der holder øje med os og passer på os.

Ensomhed rammer bredt – og dybt i det enkelte menneske. Mange går med ensomheden i årevis uden at blive set - og ensomhed kan blive et kronisk livsvilkår, hvor helt enkle sociale kompetencer som fx at føre en samtale langsomt forsvinder.

Mary Fonden handler om, at alle har ret til at høre til. Vi bekæmper social isolation - og arbejder målrettet for inklusion.

Vi skal tale højt om ensomhed. Vi skal blive mere opmærksomme på dem, der er ensomme. Vi skal række en hånd ud - vi skal hjælpe med at finde løsninger.

Vi har alle et ansvar for at passe på hinanden – lige som vi har et ansvar for at modtage hjælpende hænder. Og der er heldigvis hjælp at hente – det første skridt på vejen er at tale med nogen om det.

Velkommen til en dag, hvor vi vil begynde den svære samtale.

Tak .

Accept af cookies

Ifølge lovgivningen skal der oplyses om brugen af cookies. Kongehuset benytter cookies for at sikre, at hjemmesiden virker korrekt samt i forbindelse med statistik.

Cookies fra hjemmesiden kan altid slettes igen.

Læs mere om cookies