Tale til åbningsarrangementet for Skole i 200 år den 3. februar 2014

Offentliggjort den 4. februar 2014

En sommerdag. En Skolegård. Nye sko. Sommerfugle i maven. En taske pakket med madpakke, penalhus, fryd og forventning. Det ringer ind til fremtiden.

Destinationen er ukendt land, og hver især er en lille eventyrer på opdagelse. Hver især skal afdække nyt territorium og finde sin egen vej i en ny verden af sociale og faglige forventninger og spilleregler.

Der er dage, vi aldrig glemmer. Første skoledag er en af dem. 

Det er en enkelt begivenhed i ethvert barns liv, som symbolsk indleder et nyt fællesskab. 

Skolen har en helt særlig status. Både i det danske samfund og for mig personligt: 

– som tidligere elev og som barn, der er vokset op i et hjem, hvor undervisning har stået helt centralt. 
– som mor til to nuværende og to kommende elever. 
– og som borger i Danmark, hvor skolen er med til at danne og forme vores fremtid og skabe et centralt fællesskab. 

Skolen er rammen om vores dagligdag igennem det meste af vores barndom. Det er i skolen, at vi knytter vores første venskaber. Og det er i skolen, vi begynder at drømme om det liv, vi gerne vil leve. Vi lærer at læse. Vi lærer at regne. Og det er skolen, der åbner en verden af viden, kundskaber og oplevelser for os, der både er med til at skabe vores drømme og give os fundamentet til at forfølge dem senere i livet.

Det er også i skolen, at vi udvikler vores fællesskabsfølelse og en forståelse af, at vi er en del af et fælles demokratisk samfund. Trin for trin udvikler vi os.

Markeringen af Skole i 200 år er en mulighed for at hylde den fælles erfaring, vi alle er rundet af. Det er derfor en meget vigtig begivenhed, som jeg er utrolig glad for at kunne være en del af.

Jeg kan stadig huske min egen første skoledag: en smart, splinterny uniform, en ny taske, mit første skoledagsfoto til familiealbummet, mange nye ansigter og navne og en følelse af at blive – lige præcis den dag – en lille smule voksen.

Et smukt, men måske lidt tåget minde, som jeg for nylig har fået genopfrisket, da vores to ældste børn startede i skolen. At opleve første skoledag som forældre er dog noget helt andet, men sommerfuglene følger med…

Som forældre ved vi, at det ikke altid er let at navigere, når man lige er startet i skole. Vi træder ind i en ny virkelighed. Et nyt fællesskab. Det giver oplevelser, sejre, succeser og udfordringer. Der åbner sig en verden af læring og muligheder. 

Men i skolen møder vi også udfordringer, konflikter og måske nederlag. Jeg tror, at de fleste af os kan huske, når matematikken eller grammatikken drillede, eller når man blev valgt sidst til rundbold. Det var også i skolen, at ens bedste ven lige pludselig sad ved siden af en anden i bussen – eller hellere ville lege med en anden i frikvarteret. 

Skolen er med til at forme os alle i livet – på godt og ondt. Og skolen har både betydning for, hvordan vi klarer os rent fagligt senere i livet, men også hvordan vi opfatter os selv og vores tro på os selv. Derfor er det også helt essentielt, at børn har det godt i skolen.

Gad vide, om de talte om trivsel dengang for 200 år siden? Det har nok ikke været højt på dagsordenen i alle de år, vi har haft undervisningspligt i Danmark. Men for mig er netop trivsel et af de vigtige elementer ved skolen i dag – og skolen i fremtiden. 

Trivsel er også en af vores mærkesager i Mary Fonden, hvor vi arbejder ud fra en ambition om, at alle børn skal kunne føle sig trygge og accepterede. 

Vi arbejder for at skabe stærke børnefællesskaber gennem projektet ’Fri for Mobberi’. Og gennem projektet ’LæseLeg’ arbejder vi for at støtte børns sproglige udvikling, inden de starter i skolen, fordi børns evner til at kommunikere er en af de helt centraler nøgler til fællesskabet. Det gode børnefællesskab giver vores børn de bedste forudsætninger for at trives. Og dermed også for at lære.

Når et barn ikke skal koncentrere sig om at passe ind, så kan det fokusere på at tage ind. Lære nyt. Flytte sig fagligt – fra én tabel til den næste. Fra bogstaver til ord til sætninger. Fra det konkrete til det abstrakte. Børn, der trives, lærer bedre.  

Jeg tror, alle forældre oplever deres børns første skoledag med en vis spænding. Hvordan vil det gå? Får han nogen gode venner? Kan hun følge med fagligt?

Det føles som starten på så afgørende en periode. Som mor til fire børn er der særligt en ting, jeg gerne ville kunne putte i deres tasker inden deres første skoledag. Nøglen til fællesskabet. Med den åbner de fleste døre. 

Med 200 år-jubilæet fejrer vi både retten og pligten til undervisning. 

Det er en ret og pligt, som gælder både piger og drenge, og som er uafhængig af, hvem din mor og far er, hvor du er født, og hvor du bor.

Det er et vigtigt perspektiv, der er med til at skabe lige muligheder.

Undervisning er en ret og pligt, som vi i Danmark måske er kommet til at tage for givet, men som vi ved, at rigtig mange børn rundt om i verden kun kan drømme om.

Uden adgang til undervisning bliver et barns fremtid meget begrænset og dets muligheder for at opnå sit fulde potentiale næsten umulig. Ja, en uddannelse kan være vejen ud af fattigdom og vejen til et bedre liv. Og det er derfor, at verdenssamfundet i 2000 blev enige om, at et af FN’s otte globale udviklingsmål skulle sikre ’universel grunduddannelse med lige muligheder for piger og drenge’. 

Verden ser på uddannelse som en løsning til at skabe bæredygtig udvikling og vækst, ikke kun for individet, men for familien, samfundet og landet.

Og det er noget børnene selv har forståelse for. Det har jeg oplevet ofte, når jeg taler med børn i udviklingslande. For nylig i en flygtningelejr i Myanmar fortalte børnene mig, at deres største ønske – trods al den elendighed, de ellers lever i – er at få blyanter og bøger, så de kan komme i skole.

Ikke alle steder har pigerne de samme muligheder eller rettigheder for at komme i skole som drengene. Der er mange årsager til det; kultur og tradition, tidlig graviditet, fattigdom, børneægteskab og sygdom.

Kvinder udgør 75 procent af verdens voksne analfabeter. Og lige præcis dette tal repræsenterer en af de største udfordringer for at opnå FN’s udviklingsmål for uddannelse inden 2015.

Vi er nået meget langt i Denmark. I dag har vores børn adgang til et af verdens bedste skolesystemer. Jeg ved, at mine piger – ligesom mine drenge – ikke bliver begrænset eller forhindret, men støttet i at følge deres drømme og at opnå deres fulde potentiale.

I det hele taget set udefra er der noget ganske særligt ved det danske skolesystem. Vi er nemlig gode til at skabe dialog, til at inddrage alle og til at samarbejde. 

Vi skal lære vores børn at tage kritisk stilling, at have en holdning, og at deltage aktivt i et fællesskab, hvor alle er ligestillet. Vi lærer dem at være rygraden i et demokratisk samfund.

Men også mangfoldigheden er et kendetegn for den danske skole. Mellem køn, social baggrund, religion og meget andet. 

Lærerne er dem, der hver dag er med til at skabe skolen og vores fremtid via den viden, de videregiver til vores børn. Uden lærerne var skolen ikke blevet til det, den er i dag. De deler et markant ansvar i at forberede børnene til at kunne leve et succesfuldt og produktivt liv. 

Dygtige lærere kan være en kilde til inspiration, og lige så vigtigt kan de have en pålidelig og kontinuerlig indflydelse på et barns valg af yderligere uddannelse, arbejde og liv.

Fra min egen skolegang husker jeg min gamle matematiklærer: Og hun var rigtig gammel, meget streng og kastede med kridt. Der var også min kemilærer, som var meget inspirerende. Min idrætslærer, som delte ud af sin livserfaring. Og så var der en lærer, som ikke var min egen lærer, men som gjorde det muligt for mig at dyrke min passion for heste. Som sikkert rigtig mange, husker jeg tilbage på en skoletid med en ganske varieret portefølje af lærere. De sure, de sjove, de kedelige – og dem, som var dygtige til at videregive deres viden. 

I dag åbner vi Jubilæet med en hyldest til læreren. Det, synes jeg, er meget sigende. De lærer os ikke kun de faglige og basale kundskaber, men også den vigtige livslæring.  

Jeg glæder mig til at se udstillingen om ’Lærer for Livet’: Mon ikke den vil få erindringer om vores egne lærere til at dukke frem igen.

Det er mig en stor glæde at være protektor for Skole i 200 år, da det er en fejring og markering af en af vores vigtigste samfundsinstitutioner. En institution, der er med til at binde os sammen i et fællesskab, give os lige muligheder og forme vores fremtid.

Jeg vil gerne ønske et stort tillykke til alle de engagerede mennesker – i eller omkring skolen. Og tillykke til alle os, der skal gå, går eller har gået i skole. 

Tillykke til skolen med de 200 år. 


Accept af cookies

Ifølge lovgivningen skal der oplyses om brugen af cookies. Kongehuset benytter cookies for at sikre, at hjemmesiden virker korrekt samt i forbindelse med statistik.

Cookies fra hjemmesiden kan altid slettes igen.

Læs mere om cookies