"Åben Hede" i Oksbøllejren

H.K.H. Prins Joachim under et besøg i Oksbøllejren i 2007.
H.K.H. Prins Joachim under et besøg i Oksbøllejren i 2007. Foto: Holger Bundgaard, Polfoto ©

H.K.H. Prins Joachim deltager søndag den 28. juni i arrangementet ”Åben Hede” ved Hærens Kamp og Ildstøtteskole i Oksbøllejren, Oksbøl.

Ved ”Åben Hede” inviterer Hærens Kamp- og Ildstøttecenter til demonstrationer af nye og gamle køretøjer, skarpskydning og kampdemonstration. 

Prins Joachim vil indledningvis besigtige en udstilling med nye og gamle køretøjer og våben. Efter udstillingen vil der være kørselsdemonstration, hvor Prinsen vil demonstrere plovning med en mineplov. Prinsen åbner efterfølgende skarpskydningen med det første kaliberskud og deltager herefter i udvalgte aktiviteter i forbindelse med kampdemonstrationen.

Arrangementet er åbent for offentligheden. Med arrangementet ønsker man at give et indblik i og en forståelse for, hvad Hærens Kamp- og Ildstøttecenter laver. Hærens Kamp- og Ildstøttecenter er et videnscenter for soldaternes uddannelse samt for udvikling af doktrin, organisation og teknologi.
 
H.K.H. Prins Joachim vil være til stede fra kl. 9.00.
Yderligere oplysninger Presseinformation

PRESSEKONTAKT VED VÆRNSFÆLLES FORSVARSKOMMANDO

Major Kim Vibe Michelsen tlf: 21 96 85 47 eller e-mail: kimvibemichelsen@yahoo.dk.