Åbning af "Spiritual Greenland"

D.K.H. Kronprinsen og Kronprinsessen, 2014.
D.K.H. Kronprinsen og Kronprinsessen, 2014. Foto: Franne Voigt

Kronprinsparret deltager i dag af åbning af udstillingen "Spiritual Greenland".

En del af udstillingen er tidligere vist i byen Osaka, men flyttes nu til Tokyo, hvor udstillingen vil være åben fra den 27. marts til den 19. april. I udstillingen er anvendt flere grønlandske artefakter fra The National Ethnological Museum i Osaka, ligesom udstillingsgenstande fra Nationalmuseet i Grønland og Danmark indgår. Som noget særligt er tupilakker fra Hendes Kejserlige Højhed Prinsesse Takamado udlånt til formålet, og også grønlandske masker fra H.K.H. Prinsgemalens private samling kan ses i udstillingen. Kronprinsparret deltager i den officielle åbning af udstillingen som et led i Grønlandsfremstødet i Japan og møder i forbindelse med åbningen Hendes Kejserlige Højhed Prinsesse Takamado og Hendes Kejserlige Højhed Prinsesse Tsuguko af Takamado. Kronprinsen vil holde tale ved arrangementet.

"Spiritual Greenland" præsenterer den grønlandske kultur og historie og tæller foruden ovenstående udstillingsgenstande også "Qanga - tegnet fortid", som i lyd og billeder samt akvareller lavet af den grønlandske kunster Nuka K. Godtfredsen fortæller om fortidens mennesker og kulturer i de arktiske egne igennem 4.500 år.

Udstillingen vises på Hillside Terrace, hvor blandt andet udstillingen "De vilde svaner" med H.M. Dronningens decoupager og dragter til filmen af samme navn tidligere er blevet vist.

Yderligere oplysninger