Afsløring af skulpturen "Dronningen"

<p>Udsigt til Gråsten Slotssø.</p>
  •  
  •  
  •  

H.K.H. Prinsgemalen afslører den 29. juli 2014 sin skulptur "Dronningen" på C.C. Biehls Plads, Gråsten.

"Dronningen" er som kunstværk oprindeligt skabt i 1988 til H.K.H. Kronprinsens 20-års fødselsdag i form af en skakbrik. Prinsgemalen modellerede et helt sæt skakbrikker og lod dem støbe i to forskellige farver bronze og opstille på et specialudført skakbræt skabt af forskelligt farvede sten.

Brikkernes ansigter er forenklede, stiliserede og karakteriseret af store, grove former, der anslår placeringen af øjne, næse og mund. Betragtet forfra er brikkerne nært beslægtet med den afrikanske kunst, der ligeledes er kendetegnet af formernes forenkling og maskeagtige ansigter. 

"Dronningen" er blevet forstørret til en to meter stor bronzeskulptur på initiativ af Gråsten Handelstandsforening og Gråsten Forum for at markere Prinsgemalens 80-års fødselsdag. 

Skulpturen er finansieret af fonde, virksomheder og private, og bliver efter afsløringen overdraget som en privat gave til Sønderborg Kommune.

Prinsgemalen vil være til stede og selv afsløre skulpturen kl. 11.00.

Publiceret 28. juli 2014

Læs mere om H.K.H. Prinsgemalen.


Accept af cookies

Ifølge lovgivningen skal der oplyses om brugen af cookies. Kongehuset benytter cookies for at sikre, at hjemmesiden virker korrekt samt i forbindelse med statistik.

Cookies fra hjemmesiden kan altid slettes igen.

Læs mere om cookies