Besøg ved nordboruiner

<p>Nordboruiner, Igaliku.</p>
  •  
  •  
  •  

I forbindelse med besøget i Grønland den 1.-8. august 2014 besøger Kronprinsparret i dag nordboruiner ved Igaliku.

Nordboerne befolkede Sydgrønland i mere end 400 år fra ca. år 1000.

I bygden Igaliku, der i dag er en fåreholderbygd med 27 indbyggere, grundlagde nordboerne i 1124 et bispesæde ved navn Gardar. Bispen, der boede på gården, drev landbrug og havde i stalden plads til mere end 100 kreaturer.

Gardar fungerede som bispesæde frem til 1300-tallet. I dag er tiende-laden bedst bevaret, mens domkirken og bispegården i flere hundrede år fungerede som stenbrud, indtil ruinerne blev fredet.

Tidligere landstingsformand Josef Tuusi Motzfeldt, der bor i bygden, viser Kronprinsparret rundt i nordboruinerne i Igaliku.

Efter besøget ved nordboruinerne deltager Kronprinsparret i bygdekafé og besøger Igaliku Kirke, hvor en fotoudstilling viser bygdens historie.

Publiceret 1. august 2014

Vis:

Accept af cookies

Ifølge lovgivningen skal der oplyses om brugen af cookies. Kongehuset benytter cookies for at sikre, at hjemmesiden virker korrekt samt i forbindelse med statistik.

Cookies fra hjemmesiden kan altid slettes igen.

Læs mere om cookies