Bydelsmødrenes Landsorganisations Landsmøde

  •  
  •  
  •  

H.K.H. Prinsesse Marie er til stede ved Bydelsmødrenes Landsorganisations Landsmøde søndag den 6. oktober i Vejle.

Landsmødet vil være et inspirationsmøde, der omhandler Bydelsmødrenes fortsatte arbejde for integration blandt kvinder med etnisk minoritetsbaggrund. Prinsesse Marie overværer mødet, der fandt sted for første gang i 2011. Bydelsmødrenes Landsorganisation støtter eksisterende projekter og udbreder samtidig det sociale arbejde til nye boligområder og byer.

Bydelsmødrene er et landsdækkende netværk af frivillige kvinder, hvoraf de fleste har en etnisk minoritetsbaggrund. Bydelsmødrene hjælper andre kvinder med etnisk baggrund i lokalområdet til at blive bedre integreret i det danske samfund. Hjælpen kan bestå af information om sunde madvaner, børneopdragelse og danske forhold som blandt andet formidles ved sociale arrangementer.

Bydelsmødrene, der i øjeblikket tæller 400 medlemmer med 41 forskellige nationaliteter, gennemfører et undervisningsforløb om socialt arbejde.

Prinsesse Marie ankommer til landsmødet kl. 14.00.

Publiceret 4. oktober 2013

Accept af cookies

Ifølge lovgivningen skal der oplyses om brugen af cookies. Kongehuset benytter cookies for at sikre, at hjemmesiden virker korrekt samt i forbindelse med statistik.

Cookies fra hjemmesiden kan altid slettes igen.

Læs mere om cookies