Deltagelse i UNESCO’s Generalkonference i Paris

  •  
  •  
  •  

H.K.H. Prinsesse Marie deltager i UNESCOs 37. Generalkonference i Paris og holder tale ved åbningen af konferencen.

Prinsesse Marie deltager den 5.-6. november i UNESCOs Generalkonference i Paris, Frankrig, hvor 195 medlemslande er repræsenteret. Om formiddagen på åbningsdagen vil Prinsesse Marie blandt andet tale om uddannelse inden for bæredygtig udvikling og HIV/AIDS.

Derudover deltager Prinsesse Marie sammen med den danske undervisningsminister, Christine Antorini, i møder med generaldirektøren for UNESCO, Irina Bokova, og afdelingen for Peace and Sustainable Development om fremtidige samarbejdsområder mellem den danske UNESCO-nationalkommission og UNESCO i Paris.

UNESCOs Generalkonference finder sted hvert andet år, hvor en fireårig plan for organisationens arbejde udformes. Prinsesse Marie er protektor for den danske UNESCO-nationalkommission, der har til formål at synliggøre arbejdet inden for områderne uddannelse, videnskab, kultur samt kommunikation og information. Den 37. Generalkonference finder sted den 5.-20. november.

Publiceret 1. november 2013

Accept af cookies

Ifølge lovgivningen skal der oplyses om brugen af cookies. Kongehuset benytter cookies for at sikre, at hjemmesiden virker korrekt samt i forbindelse med statistik.

Cookies fra hjemmesiden kan altid slettes igen.

Læs mere om cookies