Den danske kongestamme

Udsnit af stamtræet
  •  
  •  
  •  

Den glücksborgske kongeslægt, som Hendes Majestæt Dronningen tilhører, er fjerde og yngste skud på den danske kongestamme, der udsprang fra Gorm den Gamle og Dronning Thyra i midten af 900-tallet. Første skud var Gorm den Gamles direkte efterslægt (midten af 900-tallet-1157), andet skud var Valdemarerne (1157-1448), og tredje skud var det oldenborgske kongehus (1448-1863). Forbindelserne mellem disse grene etableres gennem yngre mandslinjer og kvindelinjer.

Konger tilhørende Gorm den Gamles direkte efterslægt regerede i Danmark frem til 1157, da Svend 3. Grathe faldt i slaget på Grathe Hede. Kongemagten gled derefter over til Valdemar 1. den Store (1157-1182), søn af den myrdede hertug, Knud Lavard, der var søn af Erik 1. Ejegod (1095-1103) og sønnesøn af Svend 2. Estridsen (1047-76). Valdemarernes æra sluttede i 1448, da Christoffer 3. af Bayern (1440-1448) døde barnløs efterladende sig en ung enke ved navn Dorothea af Brandenburg.

Som ny konge efter Christoffer 3.s død udvalgtes grev Christian af Oldenborg. Han fik kongenavnet Christian 1. (1448-1481). Han var kun fjernt beslægtet med Valdemarerne, idet man skal helt tilbage til Erik 5. Klipping (1259-1286) for at finde en dansk konge blandt hans aner. Christian 1. ægtede imidlertid kort inden tronbestigelsen den unge enke efter Christoffer 3., Dorothea af Brandenburg, og knyttede på denne måde endnu en slægtsforbindelse tilbage til Valdemarerne. Fra Christian 1. og Dronning Dorothea nedstammer det oldenborgske kongehus, der i næsten ubrudt mandslinje sad på tronen frem til 1863, hvor Frederik 7. (1848-1863) døde uden at efterlade sig arvinger.

I medfør af Tronfølgeloven af 1853 blev hans efterfølger Prins Christian af Glücksborg, der tilhørte en sidegren af det oldenborgske hus udgående fra Christian 3. (1536-1559). Desuden var hans moder søster til Frederik 6.s dronning, Marie Sophie Frederikke af Hessen-Kassel (1757-1852) og tillige på spindesiden barnebarn af Frederik 5. (1746-1766). Prins Christians gemalinde, Prinsesse Louise, var på moderens side niece af Christian 8. (1839-1848) og var dermed ifølge Kongeloven også i arvefølgen til den danske trone. I forbindelse med Tronfølgeloven af 1853 overdrog hun dette arvekrav til sin gemal. Fra Christian 9. (1863-1906) og Dronning Louise nedstammer den nu regerende glücksborgske kongeslægt, som dermed er det yngste skud på den kongestamme, hvis rødder går mere end tusind år tilbage.

Publiceret 15. februar 2012

Accept af cookies

Ifølge lovgivningen skal der oplyses om brugen af cookies. Kongehuset benytter cookies for at sikre, at hjemmesiden virker korrekt samt i forbindelse med statistik.

Cookies fra hjemmesiden kan altid slettes igen.

Læs mere om cookies