Finale for unge forskere

<p>Anton Birkedal forklarer H.K.H. Prins Joachim om sit forsøg med bobleringe i 2012.</p>
  •  
  •  
  •  

H.K.H. Prins Joachim deltager som protektor i dag ved finalen for konkurrencen Unge Forskere 2013.

Igennem længere tid har elever fra grundskoler og gymnasiale uddannelser arbejdet med forskningsprojekter, som præsenteres ved finalen for konkurrencen Unge Forskere den 28.-30. april på Danmarks Tekniske Universitet i Kgs. Lyngby.
 
Prins Joachim vil i forbindelse med arrangementet besigtige forskellige stande og sammen med børne- og undervisningsminister Christine Antorini overrække præmierne.

1400 projekter har været tilmeldt konkurrencen, og i finalen dyster 80 projekter om 1., 2. og 3. pladserne. Blandt projekterne er en flyvende luftpudestol til ældre, en kærlighedseliksir i form af en næsespray, genanvendelige enzymer til vaskemaskinen og en intelligent kogeplade til ældre og handicappede.
 
Unge Forskere er Danmarks største naturvidenskabelige talentkonkurrence for elever fra grundskoler og ungdomsuddannelser fra hele Danmark. Finalen præsenterer flere end 90 stande, science shows, virksomheds- og universitetsstande


Publiceret 30. april 2013

Læs mere om Unge forskere.

Accept af cookies

Ifølge lovgivningen skal der oplyses om brugen af cookies. Kongehuset benytter cookies for at sikre, at hjemmesiden virker korrekt samt i forbindelse med statistik.

Cookies fra hjemmesiden kan altid slettes igen.

Læs mere om cookies