FISA reception og middag

<p>Rasmus Quist og Mads Rasmussen.</p>
  •  
  •  
  •  

H.K.H. Kronprinsen deltager i morgen aften i reception og middag i anledning af FISA Extraordinary Congress 2013.

FISA, Fédération Internationale des Sociétés d'Aviron, der er den internationale forening for rosport, samler i weekenden 124 delegerede fra 56 lande i København til FISA's Extraordinary Congress, der afholdes hvert fjerde år.

Ved kongressen vil de delegerede diskutere spørgsmål vedrørende rosporten, heriblandt ændring af vægtgrænserne for letvægtsroning.

Ved ankomsten kl. 19.00 vil Kronprinsen blive budt velkommen af præsident for FISA, IOC-medlem Denis Oswald, formand for Danmarks Idræts-Forbund Niels Nygaard samt formand for Dansk Forening for Rosport Henning Bay Nielsen.

Kronprinsen deltager ved receptionen, der afholdes af FISA og ved den efterfølgende Nations Dinner, med Dansk Forening for Rosport som værter. 

Arrangementet finder sted på Planetariet, Gl. Kongevej 10, København.

Publiceret 14. februar 2013

Læs mere om H.K.H. Kronprinsen.

Læs mere om FISA.

Læs mere om FISA Extraordinary Congress 2013.

Accept af cookies

Ifølge lovgivningen skal der oplyses om brugen af cookies. Kongehuset benytter cookies for at sikre, at hjemmesiden virker korrekt samt i forbindelse med statistik.

Cookies fra hjemmesiden kan altid slettes igen.

Læs mere om cookies