FN's Generalforsamling i New York

Arkivfoto, FN-bygningen i New York
Arkivfoto, FN-bygningen i New York Foto: Lars Rievers, Polfoto

H.K.H. Kronprinsessen aflægger besøg i New York den 22. september 2014 i forbindelse med FN’s Generalforsamling og deltager blandt andet i et møde med organisationen International Conference on Population and Development (ICPD).

Kronprinsessen har været medlem af det internationale panel International High-Level Task Force for ICPD siden 2012, og indleder besøget i New York med et morgenmadsmøde med sekretariatet for ICPD. Kronprinsessen overværer ligeledes åbningen af FN Generalforsamlingens særlige samling om opfølgning på handlingsprogrammet for ICPD.

I 2012 blev the High-Level Task Force for ICPD etableret som en uafhængig organisation, der arbejder for at fremme seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder, især for marginaliserede grupper. Organisationen arbejder ligeledes for at fremme ligestilling mellem køn og har blandt andet fokus på kvinder og pigers menneskerettigheder. 

Under besøget i New York vil Kronprinsessen også deltage i et dialogmøde med African First Ladies Organization om mødre- og spædbørnssundhed, holde åbningstalen ved lanceringen af en ny fond samt tale ved en reception afholdt af organisationen Women Deliver i samarbejde med den danske handels- og udviklingsminister Mogens Jensen.

Kronprinsparret aflægger besøg i New York den 22. september 2014 i forlængelse af det officielle besøg i Canada. 

Yderligere oplysninger Presseinformation

Se venligst pressekontakter under nyheden "Kronprinsparret i New York".