Historien bag Salvingstronen

<p>Udsnit af Salvingstronstolen, der blev benyttet fra 1671-1840.</p>
<p>De danske kongers salvingstronstol, der blev benyttet fra 1671-1840.</p>
  •  
  •  
  •  

I Riddersalen på Rosenborg Slot står den særlige salvingstronstol, der blev anvendt ved de tidligere salvinger senest Christian 8.s salving i 1840.

Ved de tidligere salvinger sad kongen i den særlige salvingstronstol, som Frederik 3. i 1660 fik fremstillet af Bendix Grodtschilling. Det hed sig, at tronstolen var lavet af enhjørninghorn, men i virkeligheden er tronstolen fremstillet af narhvaltand, som kongen rådede over i kraft af sit herredømme over Færøerne og Island. 
Salvingstronen blev anvendt første gang ved Christian 5.s salving i 1671 og sidste gang ved Christian 8.s salving i 1840. Tronens forbillede var den bibelske kong Salomons elfenbenstrone. 

Salvingen symboliserede, at kongen nu fik sin magt direkte fra Gud og foregik helt konkret ved, at kongen blev gnedet på issen, brystet og højre håndled med en indviet olie. 

Frem til enevældens indførsel i 1660 blev Danmarks konge formelt set valgt af Rigsrådet, som bogstaveligt talt satte kronen på kongens hoved og dermed viste deres magt til at vælge og vælte kongen. Ved enevældens indførsel i 1660 mistede adelen sin indflydelse og magt til at udnævne kongen. I stedet gik kongemagten i arv direkte til ældste søn, og i det øjeblik kongen afgik ved døden, var kronprinsen ny konge. Den nye konge tog straks selv kronen på hovedet og lod sig efterfølgende salve ved en storslået kirkelig ceremoni.

Efter afskaffelsen af enevælden og salvingen i 1849 blev tronstolen overflødig. Den står nu i Riddersalen på Rosenborg Slot.

Publiceret 17. december 2012

Accept af cookies

Ifølge lovgivningen skal der oplyses om brugen af cookies. Kongehuset benytter cookies for at sikre, at hjemmesiden virker korrekt samt i forbindelse med statistik.

Cookies fra hjemmesiden kan altid slettes igen.

Læs mere om cookies