H.K.H. Kronprinsen åbnede Skole OL-finale

<p>H.K.H. Kronprinsen ved Skole OL.</p>
  •  
  •  
  •  

Kronprinsen åbnede sammen med to af de danske atleter fra OL i London, Sara Slott Petersen og Rasmus Quaade, finalestævnet ved Skole OL på Østerbro Stadion, København.

I alt 5.500 børn fra 244 skoleklasser er med til finalen, der finder sted den 10.-12. juni. 

Børnene, der har kvalificeret sig, er fra 4., 5. og 6. klasse – den ene halvdel fra København, den anden halvdel fra provinsen. 4. klasserne er i aktion den 10. juni, 5. klasserne den 11. juni og 6. klasserne den 12. juni.

Kl. 9.00 begyndte finalen med indmarch og nationalsang, hvorefter Skole OL-ilden blev tændt. Efter velkomsttaler ved DIF’s formand Niels Nygaard og Københavns overborgmester Frank Jensen satte Kronprinsen, Sara Slott Petersen og Rasmus Quaade de første løb i gang. 

Der dystes i 60 m løb, længdespring, boldkast, 400 m løb og stafetløb, og der er både individuelle konkurrencer og klassekonkurrencer.

Publiceret 10. juni 2013

Børn i 4.-6. klasse kan hvert år opleve OL med discipliner i børnehøjde inden for løb, spring og kast. Skole OL blev landsdækkende i OL-året 2012 efter at have været en københavnsk begivenhed siden 2009.
 
DIF og TV 2 står bag Skole OL.

Læs mere om Skole OL.

Accept af cookies

Ifølge lovgivningen skal der oplyses om brugen af cookies. Kongehuset benytter cookies for at sikre, at hjemmesiden virker korrekt samt i forbindelse med statistik.

Cookies fra hjemmesiden kan altid slettes igen.

Læs mere om cookies