H.K.H. Kronprinsen giver Polka Verner Legatet til Spot Festival

  •  
  •  
  •  

H.K.H. Kronprinsen, der i år modtog Polka Verner Legatet på Skanderborg Festival, giver nu legatet videre til Spot Festival.

Kronprinsen modtog legatet den 7. august på årets Skanderborg Festival og betingede sig på forhånd, at beløbet skulle videregives til støtte for dansk musik. 

Spot Festival modtager støtten på 202.158 kr. til deres arbejde med at udbrede dansk musik i udlandet.

Kronprinsen udtaler:
Det var en stor glæde for mig at modtage Polka Verner Legatet – og den er ikke mindre, når jeg nu kan give det videre til støtte for den danske rytmiske musikscene. Sammen med festivalfolkene i Skanderborg har jeg valgt Spot Festival som modtager af støtten. Spot Festival gør en fantastisk indsats for at promovere dansk musik, ikke mindst overfor udlandet - og det er en fornøjelse at kunne støtte deres arbejde, med pengene fra Polka Verner Legatet.

Publiceret 13. december 2013

Læs mere om overrækkelsen af Polka Verner Legatet til H.K.H. Kronprinsen

Læs mere om Spot Festival

Se fotos fra legatoverrækkelsen på Skanderborg Festival 2013.

Se Skanderborg Festivals tv-indslag fra legatoverrækkelsen.

Accept af cookies

Ifølge lovgivningen skal der oplyses om brugen af cookies. Kongehuset benytter cookies for at sikre, at hjemmesiden virker korrekt samt i forbindelse med statistik.

Cookies fra hjemmesiden kan altid slettes igen.

Læs mere om cookies