H.K.H. Kronprinsessen på Hjemmeværnsøvelse

<p>H.K.H. Kronprinsessen deltager i Hjemmeværnsøvelse på Bornholm. </p>
  •  
  •  
  •  

H.K.H. Kronprinsessen, der er løjtnant i Hjemmeværnet, har i dag deltaget i Hjemmeværnets øvelse ”Sikker Solskin” på Bornholm som et led i den vedligeholdende uddannelse, medlemmer af Hjemmeværnet gennemgår.

Formålet med øvelsen er at indøve Hærhjemmeværnets enheder i bevogtning af militære objekter samt grundlæggende militær efteruddannelse.


Dagen startede ved Raghammer Skydeterræn, hvor Kronprinsessen gennemførte en vedligeholdende skydeøvelse.
I Nexø Havn trænede Kronprinsessen bevogtning og sikring af havneområde i en gummibåd med Marinehjemmeværnet, og dagen blev afsluttet med rappelling i Vang Stenbrud, som et led i opbygningen af Hjemmeværnssoldatens tillid til egne evner.

Øvelsen er lavet i et samarbejde mellem Det Bornholmske Hjemmeværn og Hærhjemmeværnsdistrikt Sydsjælland og Lolland-Falster, med deltagelse af enheder fra Marinehjemmeværnet og Flyverhjemmeværnet. Omkring 500 hjemmeværnssoldater deltager i øvelsen.

Kronprinsessen har været medlem af Hjemmeværnet siden 2008.

Publiceret 13. september 2013

Se billeder fra hjemmeværnsøvelsen på Bornholm.

Læs mere om Hjemmeværnet.

Accept af cookies

Ifølge lovgivningen skal der oplyses om brugen af cookies. Kongehuset benytter cookies for at sikre, at hjemmesiden virker korrekt samt i forbindelse med statistik.

Cookies fra hjemmesiden kan altid slettes igen.

Læs mere om cookies