H.K.H. Prinsesse Marie besøger Helsingør Ferieby

I november 2011 besøgte Prinsesse Marie firmaet Specialisterne i Ballerup hvor 75% af de ansatte har en diagnose inden for autismespektret.
  •  
  •  
  •  

H.K.H. Prinsesse Marie besøger Helsingør Ferieby onsdag den 8. august i sin egenskab af protektor for Landsforeningen Autisme.

For 4. år i træk afholder Landsforeningen Autisme gratis sommerferie for enlige forsørgere til børn med autisme, hvor 40 familier årligt får mulighed for at deltage.

Prinsesse Marie vil under besøget deltage i dagens aktiviteter, blandt andet vil Prinsessen betjene en flødebollemaskine i forbindelse med en af konkurrencerne.

Autismediagnoserne kan gøre det svært for de berørte familier at finde tid og overskud til at planlægge en ferie, og derfor har ferierne i Helsingør Ferieby vist sig at være en stor succes. Hér får familierne mulighed for at tale med ligesindede samt mulighed for at udveksle erfaringer. 

Publiceret 7. august 2012

Pressekontakt ved Landsforeningen Autisme

Presse, der ønsker at dække besøget, bedes tilmelde sig senest den 7. august kl. 14.00 med navn, titel og medie til Camilla Haargaard, camilla.haargaard@prokommunikation.dk, tlf: 26 14 12 16.


Accept af cookies

Ifølge lovgivningen skal der oplyses om brugen af cookies. Kongehuset benytter cookies for at sikre, at hjemmesiden virker korrekt samt i forbindelse med statistik.

Cookies fra hjemmesiden kan altid slettes igen.

Læs mere om cookies