Julekoncert med Sankt Annæ Pigekor

  •  
  •  
  •  

H.K.H. Prinsesse Benedikte overværer onsdag den 11. december julekoncert i Helligåndskirken, København.

Prinsesse  Benedikte overværer i sin egenskab af protektor for Sankt Annæ Pigekor julekoncert med koret i Helligåndskirken, København. Koret fremfører ved koncerten værker af blandt andre den engelske komponist Benjamin Bitten og den italienske komponist Guiseppe Verdi samt danske julesange. Koret akkompagneres af harpe og orgel og dirigeres af Claus Vestergaard Jensen. Derudover fremføres Lucia-optog, som oprindeligt er en svensk tradition.

Sankt Annæ Pigekor har et fast samarbejde med Helligåndskirken og var i 1980 for første gang med til højmesse i kirken. Koret blev dannet i 1973, da Sankt Annæ Gymnasium begyndte at optage piger i grundskolen. Derved blev piger nu tilbudt den samme musikalske undervisning, som drengene i Københavns Drengekor. I dag består koret af 130 piger og fejrer i 2013 40-års jubilæum. Prinsesse Benedikte blev protektor for koret i 2005.

Koncerten bliver afholdt i Helligåndskirken kl. 19.30.


Publiceret 9. december 2013

Accept af cookies

Ifølge lovgivningen skal der oplyses om brugen af cookies. Kongehuset benytter cookies for at sikre, at hjemmesiden virker korrekt samt i forbindelse med statistik.

Cookies fra hjemmesiden kan altid slettes igen.

Læs mere om cookies