Kongelige dragter

  •  
  •  
  •  

Den kongelige families beklædning er privat ejendom, men Kongehuset har gennem de sidste 400 år overdraget de mest kostbare og historisk interessante dragter til De Danske Kongers Kronologiske Samlinger på Rosenborg Slot og Amalienborg.

Dragterne fortæller om udviklingen inden for mode, skrædderkunst og tekstilproduktion fra 1600-tallet og frem til i dag.

Dragterne er ofte skrøbelige og vises kun frem på særudstillinger. I Rosenborg Slots permanente udstilling kan man dog se en af samlingens ældste dragter; Christian 4.s blodplettede og gennemskudte klæder, som kongen bar ved slaget på Kolberger Heide i 1644, da kongens skib Trefoldigheden blev ramt af en svensk kanonkugle. Dragten blev gemt af kongen selv som symbolsk bevis for hans styrke og overlevelsesevne. Den vises sammen med kongens blodige pudebetræk og de ørenringe, han fik lavet til sin elskerinde Vibeke Kruse af kanonkugle-splinter, fjernet fra hans blindede øje. 

Fra dronningernes garderober har man bl.a. gemt Dronning Alexandrines bryllupskjole fra brylluppet med den senere Christian 10. og fra Hoffets dragter en pudsig blomsterhat, som kongens løber eller opvarter bar helt frem til 1972.

Læs mere om de kongelige dragter.

Publiceret 11. juli 2013

Rosenborg Slot og Amalienborgmuseet: 
www.dkks.dk

Accept af cookies

Ifølge lovgivningen skal der oplyses om brugen af cookies. Kongehuset benytter cookies for at sikre, at hjemmesiden virker korrekt samt i forbindelse med statistik.

Cookies fra hjemmesiden kan altid slettes igen.

Læs mere om cookies