H.K.H. Kronprinsen forestod som protektor for Soldaterlegatet i går, mandag den 23. april, indvielsen af rehabiliteringscenteret på Garderkasernen i Høvelte.
Efter indvielsen fik Kronprinsen fremvist faciliteterne, og udstyret blev demonstreret af soldaterne.
Med rehabilitering for øje har Soldaterlegatet søsat projektet ”lokal genoptræning”, der har til formål at sikre, at hjemvendte soldater med fysiske mén kan få en professionel genoptræning.
Soldaterlegatet støttede i efteråret 2010 projektet med nyt udstyr og en fysioterapeut, og på baggrund af de positive erfaringer har Soldaterlegatet doneret yderligere 5 mio. kr. til at forbedre genoptræningsfaciliteterne på et antal af Forsvarets tjenestesteder.
Publiceret 24. april 2012
Læs mere om Soldaterlegatet.
Copyright 2013
Kongehuset
©