Kronprinsparret besigtiger P.W. Lunds fund

<p>Zoologisk Museum i København opbevarer en del af P.W. Lunds samlinger udgravet i hulerne omkring Lagoa Santa i Brasilien.</p>
<p>P.W. Lund buste udstillet på Zoologisk Museum i København.</p>
<div><br />
</div>
  •  
  •  
  •  

Kronprinsparret besøger i dag torsdag og i morgen fredag Minas Gerais-provinsen, hvor den danske naturforsker P.W. Lund i 1800-tallet forestod undersøgelser af Brasiliens uddøde dyreverden.

Peter Wilhelm Lund er kendt i store dele af verden for sine samlinger af fossiler udgravet i hulerne omkring byen Lagoa Santa i den brasilianske provins Minas Gerais.

Lund har med sine udgravninger omkring Lagoa Santa fået stor betydning for provinsen. Lund rejste i 1831 til Rio de Janeiro og fik under sine botaniske ekspeditioner med den tyske botaniker Riedel interesse for Brasiliens uddøde dyreliv. 

I 1835 flyttede Lund til Lagoa Santa, kastede sig over arbejdet med Brasiliens uddøde dyreverden, og påbegyndte udgravninger af huler, der lå gemt i landskabet omkring Lagao Santa. I omkring 10 år udforskede Lund hulerne og fandt i sine udgravninger mere end 100.000 knoglerester fra omkring 147 arter, hvor omkring en tredjedel var uddøde. Blandt de udgravede fossiler er skeletter fra de første mennesker i Sydamerika, kæmpe dovendyr, sabelkatte og skjolddyr. 

Trods sine mange år uden for Danmark, ønskede P.W. Lund, at hans samlinger skulle overgå til Danmark og i 1845 skænkede han gennem Kong Christian 8. sine samlinger til Det Kgl. Naturhistoriske Museum. Lunds samlinger opbevares i dag på Statens Naturhistoriske Museum i København og indgår i den aktive forskning bl.a. hos Center for Geogenetik ved Statens Naturhistoriske Museum. 

P.W. Lund lagde med sin videnskabelige aktivitet grunden til udforskningen af Sydamerikas uddøde dyreverden, og Lunds samlinger har haft stor betydning for forståelsen af pattedyrenes udviklingshistorie.


Publiceret 20. september 2012

Accept af cookies

Ifølge lovgivningen skal der oplyses om brugen af cookies. Kongehuset benytter cookies for at sikre, at hjemmesiden virker korrekt samt i forbindelse med statistik.

Cookies fra hjemmesiden kan altid slettes igen.

Læs mere om cookies