Kronregalierne

Rigsæblet
Rigsæblet Foto: DKKS, Rosenborg Slot

I de kongelige samlinger finder man utallige genstande, der fortæller historien om regenten som både statsoverhoved og privatperson.

En særlig position i samlingerne indtager de genstande, som symboliserer kongemagten og som har indgået eller indgår i de kongelige ceremonier, bl.a. kongeloven, tronstolen, kronen og regalierne. 

Symbolerne på kongens magt og værdighed var foruden kronen de såkaldte regalier, som kongen bar som magtsymboler ved kronings- og salvingsceremonierne. Det kugle- eller globeformede rigsæble er et gammelt magtsymbol. Den danske version er en blankpoleret guldkugle omsluttet af et diamantbesat blå-emaljeret guldbånd, som blev fremstillet i Hamburg til Frederik 3.s kroning i 1648. 
Med til regalierne hører også scepteret, som ligeledes blev udført til Frederik 3.s kroning i 1648 af en ukendt københavnsk guldsmed. Scepteret er lavet af guld med emalje og taffelslebne diamanter. 

Fra Frederik 3.s kroning stammer også den lille krukke til salven, salvebuddiken, som er udført i guld med emalje og taffelstene. Ligesom kronen, rigsæblet og scepteret anvendte man buddiken ved enevældens salvinger frem til 1840, men siden enevældens afskaffelse i 1849 har de historiske genstande været opbevaret og udstillet i skatkammeret under Rosenborg Slot.

Læs mere om kronregalierne.