Mary Fonden støtter kvinderettighedsorganisation i Mozambique

  •  
  •  
  •  

H.K.H. Kronprinsessens fond Mary Fonden har valgt at støtte organisationen Fórum Mulher i Mozambique med 250.000 kr.

Kronprinsessen besøgte i november Mozambique sammen med udviklingsminister Christian Friis Bach, og i den anledning organisationen Fórum Mulher, der arbejder for at sikre kvinders rettigheder.

Fórum Mulher er en non-profit paraplyorganisation, der gennem 20 år har arbejdet for kvinders rettigheder og ligestilling i Mozambique. Kvinderne i landet er ofte udsatte og kæmper med problemer som manglende skolegang og jobmuligheder, ubehandlede sygdomme, vold, seksuelle overgreb og udstødelse.

I forbindelse med donationen udtaler Kronprinsessen: 
”Det kan være svært, når man bor i et land som Danmark, hvor vi for det meste tager ligestilling for givet, at begribe de vilkår, kvinder i Mozambique lever under – det er en helt anden og barsk virkelighed. Det er en lang sej kamp at skabe accept af og respekt for kvinders rettigheder i landet. Fórum Mulher har kæmpet i 20 år, og jeg blev imponeret over deres arbejde og resultater. De har formået at samle de mange engagerede organisationer og give dem én stærk stemme, og det er det, der skal til. Det er mit håb, at denne donation vil styrke arbejdet for et bedre, mere trygt og retfærdigt liv for de mange kvinder i Mozambique”.

Donationen udgør Mary Fondens årlige donation for 2012 og er den fjerde i rækken af årlige donationer.

Læs mere om donationen og Fórum Mulher.

Mary Fondens årlige donation har tidligere ydet støtte til:
Orchid Project (50.000 kr.).
”Afrika Nu”-indsamlingen (200.000 kr.)
Maternity Worldwide, Etiopien (250.000 kr.)
Dansk Flygtningehjælp, Uganda (250.000 kr.)

Publiceret 17. januar 2013

H.K.H. Kronprinsessen stiftede Mary Fonden i 2007. Fonden har som formål at bekæmpe social isolation, fremme tolerance og forståelse for forskellighed og skabe håb. 
 
Mary Fonden identificerer og gennemfører sociale projekter indenfor indsatsområderne Mobning og trivsel, Vold i hjemmet og Ensomhed, ofte i partnerskaber med organisationer, fonde, eksperter og andre parter.
 
H.K.H. Kronprinsesse Mary er formand for Mary Fondens bestyrelse. Det daglige arbejde i Mary Fonden varetages af et sekretariat med syv ansatte. 
 
Læs mere om Mary Fondens og fondens projekter på www.maryfonden.dk.

Lær mere om Mary Fondens arbejde i dokumentaren 'Mary Fonden - Kronprinsessens livsopgave' del 1 og del 2.

Accept af cookies

Ifølge lovgivningen skal der oplyses om brugen af cookies. Kongehuset benytter cookies for at sikre, at hjemmesiden virker korrekt samt i forbindelse med statistik.

Cookies fra hjemmesiden kan altid slettes igen.

Læs mere om cookies