Ny skulptur i Marselisborg Slotspark

<p>Skulpturen ">
  •  
  •  
  •  

Fredag den 26. oktober kl. 15.00 afslører H.M. Dronningen den nye skulptur ”Tre løver og ni hjerter” i Marselisborg Slotspark i Aarhus.

Den store granitskulptur er fremstillet af billedhuggeren Claus Ørntoft og er inspireret af rigsvåbnets tre løver, som springer ned over parkens plæne, omgivet af våbnets hjerter eller blade.
Skulpturen er en gave til Dronningen i anledning af 70-års-dagen fra bl.a. Aarhus Kommune og en række fonde.

”Tre løver og ni hjerter” kan ligesom resten af parkens skulpturer af bl.a. Piet Hein, Robert Jacobsen og Peter Brandes ses af offentligheden, når Regentparret ikke har residens på Marselisborg Slot, og parken dermed er åben.

Ved indvielsen vil der være adgang for offentligheden. Læs mere.

Publiceret 25. oktober 2012

Amalienborgmuseet i København udstiller i forbindelse med afsløringen af skulpturen i Marselisborg Slotspark arbejdsprocessen, skitserne og modellerne fra fremstillingen af skulpturen. ”Tre løver og ni hjerter” blev i anledning af Dronningens 70-års-fødselsdag overrakt i form af en lille bronzemodel, og denne vil bl.a. også være at finde på udstillingen.

Læs mere om særudstillingen på Amalienborgmuseet. 

Accept af cookies

Ifølge lovgivningen skal der oplyses om brugen af cookies. Kongehuset benytter cookies for at sikre, at hjemmesiden virker korrekt samt i forbindelse med statistik.

Cookies fra hjemmesiden kan altid slettes igen.

Læs mere om cookies