Nytårstalens historie

<p>Dronningens nytårstale 1974.</p>
<p>Dronningens nytårstale 2006.</p>
  •  
  •  
  •  

Majestætens nytårstale som tradition strækker sig tilbage til Christian 9.s såkaldte ”skåltale for fædrelandet”, der første gang blev holdt af Kongen tilbage i 1880’erne. Under Frederik 8. begyndte de landsdækkende dagblade at trykke talen. Skåltalen blev holdt ved nytårstaflet 1. januar, og ikke, som vi kender det i dag, på årets sidste dag den 31. december. 

Frederik 8. introducerede i 1909 den afsluttende bøn i nytårstalen: “Gud bevare Danmark”, der senere blev genoptaget af Frederik 9., og som endnu fungerer som afslutning på Dronningens nytårstaler. Christian 10. sluttede ligeledes sine nytårstaler med en bøn om velsignelse af nationen, hvilket fik en særlig symbolsk betydning under Tysklands besættelse af Danmark i 1940-45. 

Fra 1941 blev Kongens nytårstaler radiotransmitteret og i 1958 tv-transmitterede Danmarks Radio for første gang nytårstalen, der blev holdt af Frederik 9.

Dronningens nytårstale transmitteres i dag direkte på tv og i radioen fra Dronningens modtagelsesværelse i Christian IX's Palæ på Amalienborg kl. 18.00. I 2010 transmitterede Danmarks Radio for første gang nytårstalen til hele verden via dr.dk. Dermed kunne danskere bosiddende i udlandet for første gang følge talen direkte.


Publiceret 28. december 2012

Læs Dronningens seneste nytårstaler

Se billeder fra H.M. Dronningens nytårstale gennem tiden.  

Accept af cookies

Ifølge lovgivningen skal der oplyses om brugen af cookies. Kongehuset benytter cookies for at sikre, at hjemmesiden virker korrekt samt i forbindelse med statistik.

Cookies fra hjemmesiden kan altid slettes igen.

Læs mere om cookies