H.K.H. Prins Joachim besøgte hjemmeværnets bevogtningsdeling i Kosovo

H.K.H. Prins Joachim besøgte den 7. maj hjemmeværnets bevogtningsdeling i Kosovo, hvor han blandt andet overrakte NATO’s Missionsmedalje til de frivillige hjemmeværnssoldater.
H.K.H. Prins Joachim besøgte den 7. maj hjemmeværnets bevogtningsdeling i Kosovo, hvor han blandt andet overrakte NATO’s Missionsmedalje til de frivillige hjemmeværnssoldater.
  •  
  •  
  •  

Prins Joachim besøgte i går den 7. maj hjemmeværnets bevogtningsdeling i Kosovo, hvor han blandt andet overrakte NATO’s Missionsmedalje til de frivillige hjemmeværnssoldater.

Prins Joachim besøgte hjemmeværnets bevogtningsdeling i Kosovo sammen med forsvarschef, Peter Bartram, generalmajor Finn Winkler og den Kommitterede i Hjemmeværnet, Jens Hald.

Bevogtningsdelingen er uddannet af hjemmeværnet og udsendt af Hærens Operative Kommando til det område, hvor danske enheder har været udstationeret siden konfliktens begyndelse i sommeren 1999.
Bevogtningsdelingen udsendes kontinuerligt i ti uger af gangen, hvor hovedopgaven er at bevogte lejren Marechal de Lattre de Tassigny i Novo Selo, der er en fransk ledet lejr, som huser en international kampgruppe.

I alt har hjemmeværnet bidraget med 12 hold frivillige soldater siden februar 2011.

Under besøget fik Prins Joachim, der er oberstløjtnant og chef for Forbindelsesgruppen ved Totalforsvarsregion Fyn, Syd- og Sønderjylland, et indblik i bevogtningsdelingens opgaver og de vilkår, som de frivillige hjemmeværnssoldater har i dagligdagen. Desuden fik Prinsen en grundig orientering om situationen i Kosovo af såvel chefen for hele KFOR missionen som de centralt placerede danske og franske officerer.

Herefter overrakte Prins Joachim, forsvarschef Peter Bartram og chefen for Hjemmeværnet NATO’s fortjenstmedalje til de udsendte hjemmeværns soldater.

Hjemmeværnet har siden februar 2011 støttet hæren ved udsendelse af en bevogtningsdeling og stabsofficerer til NATO-styrken i Kosovo. Fra juni 2013 føres bevogtningsopgaven tilbage til hæren.


Publiceret 8. maj 2013

Læs mere om Hjemmeværnet.

Accept af cookies

Ifølge lovgivningen skal der oplyses om brugen af cookies. Kongehuset benytter cookies for at sikre, at hjemmesiden virker korrekt samt i forbindelse med statistik.

Cookies fra hjemmesiden kan altid slettes igen.

Læs mere om cookies