Tre kilometer historie

Ældre håndtegnet kort over Sønderjylland og Slesvig
  •  
  •  
  •  

Tre kilometer. Så meget fylder Kongehusets historiske samling af bøger, håndskrifter, landkort, billeder, musik o.l., som er samlet af de seneste ti monarker gennem de sidste 266 år. Omsat til bind svarer tre kilometer hylder til ca. 100.000, hvilket vil sige, at samlingen i gennemsnit er vokset med ca. én bog om dagen hver dag siden grundlæggelsen i 1746. Tilsammen kaldes det Hendes Majestæt Dronningens Håndbibliotek, som udgør en af de største private samlinger i Danmark.

Håndbiblioteket har til huse i Christian VIII’s Palæ på Amalienborg og på Christiansborg Slot, hvor den fortsatte vækst er ved at kunne mærkes, også selvom man skulle tro, at der var god plads. 

Selv om Håndbiblioteket er privat, er det åbent for forespørgsler fra offentligheden, som her kan få adgang til værdifuldt historisk materiale, der ikke findes andre steder i Danmark eller overhovedet. Unikke håndskrifter, kort og billeder, tidlige fotos, originale kunstværker og sjældne, fornemt udstyrede bøger fra de sidste fem århundreder er blandt det materiale, som Håndbiblioteket bevarer. Meget af det i en usædvanlig frisk og velbevaret stand, som om flere århundreder var passeret sporløst.

Materiale som fortæller mange slags historie.

Publiceret 15. november 2012

Accept af cookies

Ifølge lovgivningen skal der oplyses om brugen af cookies. Kongehuset benytter cookies for at sikre, at hjemmesiden virker korrekt samt i forbindelse med statistik.

Cookies fra hjemmesiden kan altid slettes igen.

Læs mere om cookies