18. januar 2018 | Galleri
Besøg på fregatten Niels Juel
Del
H.K.H. Prins Joachim besøgte fregatten Niels Juel
H.K.H. Prins Joachim besøgte den 18. januar 2018 fregatten Niels Juel fra 2. Eskadre i Københavns Havn. Besøget fandt sted i anledning af, at Søværnets Taktiske Stab nu har kommandoen over Standing NATO Maritime Group 1.
Foto: Forsvaret ©
H.K.H. Prins Joachim besøgte fregatten Niels Juel
Under besøget modtog Prins Joachim blandt andet en rundvisning og fik fortalt om de opgaver, som SNMG1 skal løfte.
Standing NATO Maritime Group 1 (SNMG1) udgør sammen med SNMG2 NATO's multinationale maritimstyrke, der består af skibe fra de allierede lande. Danmark overtog øverstkommandoen for flådestyrken i Nordatlanten pr. 1. januar 2018 fra Norge. Kommandoen går hvert år på skift, og Danmark giver den således videre igen i 2019 til et andet medlemsland.
Foto: Forsvaret ©
H.K.H. Prins Joachim besøgte fregatten Niels Juel
Udover Prins Joachim deltog også forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, chef for Marinestaben Torben Mikkelsen og Forsvarets øverste ledelse i besøget.
Foto: Forsvaret ©