Kronjuvelerne

smaragd_0.jpg

Kronjuvelerne

I de kongelige samlinger på Rosenborg Slot findes blandt andet kronjuvelerne. Kronjuvelernes historie går tilbage til Christian 6.s dronning Sophie Magdalene.  

Kronjuvelerne består i dag primært af fire store smykkesæt eller garniturer, som de kaldes: et smaragd-sæt, et brilliant-sæt, et perle-rubinsæt og et rosensten-sæt. Garniturerne består alle af halskæder, ørenringe og brocher og et enkelt også af et diadem.

På billedet ses smaragdsmykkesættet, som består af smaragder og brillanter. Sættet var oprindeligt en gave fra Christian 6. til Sophie Magdalene i 1723.

Foto: 
Kongernes Samling, Rosenborg ©

ritzau_782281.jpg

Kronjuvelerne

Sophie Magdalene bestemte i sit testamente fra 1746, at hendes smykker ikke skulle overgå til én bestemt person, men altid være til rådighed for landets siddende dronning.

Kronjuvelerne ejes af staten, men står til rådighed for Dronningen, som almindeligvis anvender dem, når Dronningen bærer galla ved nytårstaflet eller i forbindelse med statsbesøg og andre store begivenheder i Kongehuset. 

På billedet ses garniture af brillianter, som er bestående af halskæde med 7 pendelokker, brystbuket og øreringe. Smykkerne stammer fra Sophie Magdalene, Caroline Mathilde og Juliane Marie.

Foto: 
Ritzau Foto ©

smykkesaet-af-perler.jpg

Kronjuvelerne

Det er kutyme, at kronjuvelerne forbliver i Danmark, hvilket betyder, at Dronningen ikke kan bruge dem på besøg i udlandet. Når kronjuvelerne ikke er i brug, opbevares de derfor i skatkammeret i kælderen på Rosenborg Slot.

På billedet ses smykkesættet af perler, rubiner og diamanter. 

Foto: 
Kongernes Samling, Rosenborg ©

dkks_rosenborg_slot_0.jpg

Kronjuvelerne

Dronningen og de øvrige kvinder i den kongelige familie har desuden en samling af private juveler, som de selv disponerer over, heriblandt et rubinsæt fra Napoleonstiden, som Kronprinsessen har båret flere gange. De private smykker er ikke udstillet, men kan ses, når de bruges ved større galla-arrangementer og besøg i udlandet. 

På billedet ses garniture af rosensten. Stenene har oprindeligt tilhørt Christian 6.s søster Charlotte Amalie.

Rosenborg Slot og skatkammeret kan besøges af publikum. 

Foto: 
Kongernes Samling, Rosenborg ©

19. juli 2017|Galleri