20. juli 2018 | Galleri
Sommer på de kongelige slotte
Del
Sommer på de kongelige slotte
Marselisborg Slot er omgivet af en park i engelsk stil med små søer, en rosenhave og en række kunstværker.
Slotsparkens rosenhave blev anlagt i årene 1975 til 1977, og H.M. Dronningen har tegnet skitserne. Rosenhaven består af 350 forskellige rosearter, hvoraf flere arter har været dyrket i oldtiden.
Foto: Kongehuset ©
Sommer på de kongelige slotte
Marselisborg Slot ligger i Aarhus og blev opført mellem 1899 og 1902 som en del af Aarhus bys bryllupsgave til det daværende tronfølgerpar, sidenhen Kong Christian X og Dronning Alexandrine. I 1967 blev Marselisborg Slot overdraget til tronfølgeren Prinsesse Margrethe og Prins Henrik.
Foto: Kongehuset ©
Sommer på de kongelige slotte
I de perioder H.M. Dronningen opholder sig på Marselisborg Slot er der vagtskifte med Den Kongelige Livgarde hver dag kl. 12.00.
Foto: Kongehuset ©
Sommer på de kongelige slotte
Rosebuegangen på Fredensborg Slot blomstrer med otte forskellige historiske roser fra begyndelsen af det forrige århundrede. Rosebuegangen går fra Den Reserverede Have og op til Orangeriet.
Foto: Kongehuset ©
Sommer på de kongelige slotte
Stauderne i Årstidshaven står i fuldt flor. Det var Frederik 5., der fik Slotshaven på Fredensborg Slot udformet efter inspiration fra haven ved Versaillesslottet i Paris. Den franske arkitekt Nicolas-Henri Jardin fik til opgave at skabe en pragthave til Fredensborg Slot i barokstil. Haven blev i 2013 genskabt med udgangspunkt i de historiske planer fra Frederik 5.’s tid og har dermed bevaret sit historiske perspektiv fra 1700-tallets barokhave.
Fredensborg Slotshave er med sine 120 hektar en af Danmarks største barokhaver. Haven er åben for offentligheden i de perioder, hvor Dronningen ikke har residens på slottet.
Foto: Kongehuset ©
Sommer på de kongelige slotte
Kong Frederik 9. og Dronning Ingrid overtog i 1935 brugsretten til Graasten Slot. Siden har slottet fungeret som sommerbolig for den kongelige familie. I sin levetid satte Dronning Ingrid sit særlige præg på Slotshaven, der i dag er fyldt med roser og stauder, som blandt andet anes i baggrunden af billedet bag guldfiskebassinet. I forgrunden breder den lilla blomst Skærmlilje sig.
Foto: Kongehuset ©
Sommer på de kongelige slotte
I anden halvdel af 1700-tallet anlagde man på Graasten Slot den romantiske have, hvor der blev skabt en sammenhængende komposition af have og natur, som det ses på billedet. Blomsterne forrest i billedet er af arten The Fairy-roser.
Foto: Kongehuset ©
Sommer på de kongelige slotte
Amalienborg består af fire identiske palæer med bagvedliggende haver anlagt af arkitekten Nicolas-Henri Jardin omkring år 1754. I årene 1761 til 1763 opførte Jardin pavillonen i hjørnet af den symmetriske have bag Christian VII’s Palæ. Pavillonen er et tidligt eksempel på den neoklassiske byggestil og kan anes bagerst i billedet.
Foto: Kongehuset ©
Sommer på de kongelige slotte
Haven bag Christian VII’s Palæ blev i 1996 ført tilbage til dens oprindelige rokokostil og er dermed den eneste af de fire haver på Amalienborg, der er ført tilbage til det oprindelige udseende.
Foto: Kongehuset ©
Sommer på de kongelige slotte
Langs murene bag Christian VII’s Palæ vokser der stokroser.
Foto: Kongehuset ©
Sommer på de kongelige slotte
I 1974 købte H.M. Dronningen og Prins Henrik vinslottet Château de Cayx, der ligger i Cahors-distriktet i Frankrig. Slottet har sidenhen dannet ramme om mange af den kongelige families sommerferier.
Slottet er bygget på en stenet bjergskråning og man har fra slottets terrasse udsigt over den omkringliggende have.
Foto: Kongehuset ©
Sommer på de kongelige slotte
Vinmarkerne i Cahors, blev grundlagt af romerne for over 2000 år siden og er dermed nogle af Frankrigs ældste. I baggrunden anes nogle af de vinmarker, der omgiver slottet, og som i over 40 år blev brugt til Prins Henriks vinproduktoin.
Foto: Kongehuset ©