20. januar 2020 | Galleri
Ungdoms-OL i Schweiz
Del
Ungdoms-OL i Schweiz
I sin egenskab af medlem af Den Olympiske Komité overværer H.K.H. Kronprinsen den 9.-22. januar Ungdoms-OL 2020, der afvikles i og omkring den schweiziske by Lausanne.
Mandag den 20. januar 2020 mødte Kronprinsen danske ishockeyspillere og takkede dem for indsatsen under en kamp mod russiske spillere. Hans Kongelige Højhed sagde følgende om kampen:
"Der blev kæmpet det bedste, de har lært, og trods et klart nederlag på 9-0 kan drengene være stolte af deres indsats her ved ungdommens vinter-OL i Schweiz."
Foto: Kongehuset ©
Ungdoms-OL i Schweiz
Netop nu afvikles de sidste dage af ungdommens vinter-OL, som Kronprinsen har taget del i at planlægge. Hans Kongelige Højhed er medlem af styregruppen i Den Olympiske Komité (IOC) , der står bag afviklingen af den tredje vinterudgave af de ungdomsolympiske lege.
Kronprinsen har været medlem af IOC siden 2009 og overværede senest Ungdoms-OL i Buenos Aires i 2018.
Foto: Kongehuset ©